Født af mørket

Sankt Petersborg

Et stort fotoværk om stemningen og menneskene i Sankt Petersborg, optaget et par år før Ruslands invasion af Ukraine. Vi bevæger os ud og ind af tog og sporvogne, er på trapper og gader i et flimrende kredsløb med mennesker fanget i en hverdag, de ikke selv er herre over. Det er en kunstnerisk og formel bearbejdelse af en by og dens mennesker, hvor fortiden synes lige så meget nutid som nutiden selv. Bogens fortælling udgør en cirkel uden begyndelse og slutning som et billede på et samfund lukket om sig selv, styret af en vedvarende undertrykkelse.

  • Antal sider352
  • FormatIndbundet
  • ForfatterKrass Clement
  • ISBN9788702437690
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato11.09.2025
  • GenreFaglitteratur
  • KontaktpersonSøren Bojsen
  • E-mailsbo@gyldendal.dk
  • Telefon3375 5902
  • PressefotosKrass Clement

VEJL. PRIS

429,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Anmeldelser

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Krass Clement

Krass Clement, f. 1946, er dansk fotograf. Han blev uddannet som filminstruktør, men siden den fotografiske debutbog Skygger af øjeblikke (1978) har han været en af de mest fremtrædende danske dokumentarfotografer. Han har især markeret sig med lavmælte rejseskildringer fra både Danmark og udlandet, hvor han sætter fokus på mennesket.

Hans stramt og klassisk komponerede sort-hvide billeder - senere også farvebilleder - er præget af melankoli og en sans for surreale detaljer. Han har udgivet en lang række billedbøger - herunder Det tavse land (1981), Byen bag regnen (1987), Ved døden (1990), Af en bys breve (1993), Det lånte lys (1995), Langs vinden (1998), Før natten (2001), Berlin notat (2005) og Lydhørt (2005).

Krass Clement har deltaget i fotoprojektet Danmark under forvandling (2008-09), der omfatter bogen Herfra hvor vi står 1-3 (2010) og udstillinger flere steder i Danmark.

På Gyldendal udkom i 2014 fotobogen Bag Saga Blok, i 2016 fulgte Impasse Hotel Syria, og i 2021 var Krass Clement klar med fotobogen Metrovia - Buenos Aires, hvori han veksler mellem fotografier af mennesker på gader og pladser og i undergrundsbanen, Metrovia, der bringer folk vidt omkring til forskellige kvarterer.

Aktuel i september 2025 med fotobogen Født af mørket - Sankt Petersborg.

Foto: Anne Jensen, 2016

Bøger i samme genre