Fodrejse

Fra Holmens Kanal til østpynten af Amager i årene 1828 og 1829

På moderne dansk og med efterord af Mikael Bertelsen.

Fodrejse er H.C. Andersens debut som romanforfatter. Bogen beskriver den unge digters rejse fra Holmens Kanal til østpynten af Amager en bidende kold nytårsnat i årsskiftet 1828-29. Og selvom afstanden er kort, udvikler turen sig hurtigt til en sand tour de force af en fantasirejse. Den blåøjede student lokkes af sin løbske fantasi ud i de utroligste oplevelser. Han kommer blandt andet til havets bund, er på visit i år 2129, ser ind i helvede, møder Satan og Døden med sin fulde karet, får syvmilestøvler på og låner et par superbriller med røntgensyn af selveste Sankt Peder. 

Udgivelse i Gyldendals Klassikerkollektion. En serie med klassikere fra Danmark og hele verden.

  • Antal sider166
  • Højde202 mm
  • Bredde142 mm
  • Dybde16 mm
  • Vægt249 g
  • FormatHæftet
  • ForfatterH.C. Andersen
  • ISBN9788702283433
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato25.09.2019

VEJL. PRIS

199,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

H.C. Andersen

H. C. Andersen (1805-1875) var allerede i sin samtid anerkendt som en yderst betydningsfuld forfatter. Gennem sin karriere skrev H. C. Andersen eventyr, rejseskildringer og erindringsværker.

H. C. Andersen debuterede i 1822 med Ungdoms-forsøg, men han fik først sit store gennembrud i 1835 med romanen Improvisatoren.

I dag er H. C. Andersen stadig kendt over hele verden, i den brede offentlighed ikke for sine romaner, men for sine eventyr. H. C. ANDERSENS EVENTYR heriblandt Pigen med svovlstikkerne, Nattergalen, Fyrtøjet, Den grimme ælling, Den lille havfrue og Snedronningen er således blevet allemandseje.

Gennem årene modtog H. C. Andersen flere hædersbeviser, bl.a. fik han penge fra den kongelige fond, Fonden ad Usus Publicos, der tildelte ham legater i 1833, 1834 og 1841 inden han blev tildelt livsvarig støtte i 1849.

Mange af H. C. Andersens eventyr og historier overskrider det tidsbundne og det personlige. For i dem har han skabt skikkelser og skæbner, som taler til læsere på tværs af aldersforskelle, på tværs af vidt forskellige sprog og kulturer - og på tværs af den tidskløft på mere end 140 år, der er gået, siden han satte punktum for sit sidste eventyr.

Foto: Gyldendals Billedarkiv

Bøger i samme genre