34_checkmark

Fragt kun 29,95 kr. 

Læseprøve
Lytteprøve
Birgers far har mødt en fremmed dame, som han bedre kan lide end Birgers mor. Og så flytter han med to kufferter og en tennisketcher. Nu er der meget tomt derhjemme, tomt og helt farløst. Birger og Birgers mor græder hele aftenen. Til sidst siger Birgers mor: "Vi må have en ny far." Det er Birger nu ikke så sikker på. "Hvor finder man sådan en?"snøfter han. "Nede hos Farmanden," siger Birgers mor og tørrer sine øjne. "Farmanden," siger Birger. "Hvad er Farmanden for noget?" "Hvad sælger Pølsemanden?" spørger Birgers mor. "Pølser," mumler Birger. "Hvad sælger Ismanden?" spørger Birgers mor. "Is," siger Birger og pudser sin næse. "Hvad sælger Farmanden så?" "Åh," siger Birger. "På den måde." Og så går Birger og Birgers mor ellers på udkig ... i farmandsbutikken!
  • Antal sider32
  • Højde256 mm
  • Bredde206 mm
  • Dybde8 mm
  • Vægt288 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788702011791
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato19.11.2004
  • OmslagsgrafikerCato Thau-Jensen
PRIS89,95 kr.

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Kim Fupz Aakeson

Kim Fupz Aakeson, født 1958 i København, er uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole og er forfatter.

Siden Kim Fupz Aakeson debuterede i 1984 med børnebogen HVEM VOVER AT VÆKKE GUDERNE?, har han udgivet over 70 bøger til børn og voksne - herunder VITELLO-serien, PRAGTFULDT, PRAGTFULDT, BERØRTE KATRINE og i 2018 voksenromanen BÅDENS NAVN, der var indstillet til DR Romanprisen 2019.

I marts 2021 var Kim Fupz Aakeson aktuel med en ny roman til voksne, FANGELEG.

Kim Fupz Aakeson har gennem årene modtaget flere priser - bl.a. Kulturministeriets Børnebogspris, Børnebibliotekarernes Kulturpris, Danmarks Skolebibliotekarforenings Børnebogspris, Allen-prisen og Gyldendals Børnebogspris.

Foto: Simone Lilmoes, 2021

Bøger i samme genre