En som Hodder

Hent forside
Hodder er ikke som de andre drenge. Hans klassekammerater i 3. klasse synes faktisk, at han er en smule mærkelig. Derfor har han heller ikke rigtig nogen kammerater, så han holder sig mest for sig selv, hvor han lever i sin egen fantasiverden.
En nat kommer der en fe til Hodder og beder ham om at frelse verden - intet mindre. Det er et uoverskueligt projekt, så Hodder starter med den lillebitte ø Guambilua ud for Afrikas kyst. Men for at frelse verden må man have en ekspedition, og Hodder spørger den stærkeste dreng Filip og den smarteste dreng Alex, for de må da kunne hjælpe. Men de siger kun ja, for at kunne tage fusen på Hodder.
Det viser sig dog, at Filip og Hodder har mere til fælles end man lige skulle tro, og derfor kommer Filip Hodder til undsætning, da han er ved at miste forbindelsen til virkeligheden.
  • Antal sider144
  • Højde201 mm
  • Bredde126 mm
  • Dybde13 mm
  • Vægt194 g
  • FormatHæftet
  • ForfatterBjarne Reuter
  • ISBN9788702020106
  • Udgave2
  • Udgivelsesdato28.02.2003

VEJL. PRIS

149,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Bjarne Reuter

Bjarne Reuter, født 1950 i Brønshøj, debuterede som forfatter i 1975 – samme år som han blev færdiguddannet lærer. Debutudgivelsen Kidnapning blev startskuddet på et omfangsrigt forfatterskab, der spænder over humoristiske fortællinger for børn, ungdomsromaner, krimier, episke eventyr, voksenbøger, film og teater.

Bjarne Reuter er den mest læste og lånte forfatter på de danske biblioteker, og bøger som Busters verden, Zappa, Når snerlen blomstrer, Månen over Bella Bio, Prins Faisals ring og Shamran er da også blevet børnebogsklassikere. Mange af dem er samtidig blevet filmatiseret. Gennem årene har Bjarne Reuter modtaget talrige priser, bl.a. Kulturministeriets Børnebogspris, De Gyldne Laurbær, Læsernes Bogpris og Søren Gyldendal Prisen.

Foto: Jan Buus

Bøger i samme genre