Udkommer d. 27/6

En dybfrossen mand i gule bukser

  • Kalle Löfqvist

Oskar Stenvall er en mand uden ambitioner. Mens alle hans studiekammerater har gjort karriere og stiftet familie, har han levet en stille tilværelse i sit lille rejsebureau i en gammel kælderbutik i Lund. 

Men alting ændrer sig pludselig, da hans excentriske nabo, Albin Larsson, bliver udsat for et mordforsøg i sin herreekviperingsbutik. Og bedre bliver det ikke, da Oskar finder en død mand i gule bukser i sin gamle Volvo.

Det bliver starten på et vanvittigt roadtrip for Oskar, hans unge praktikant Hanna og hr. Larsson. En rejse, der blandt andet omfatter et besøg hos Otto von Bismarcks barnebarn og narkosmugling i Amsterdam.
Hele tiden har trioen den nidkære politibetjent Bruno og hans kone, journalisten Malin, i hælene. 
Vil det lykkes Oskar at rense sit navn, før de indhenter ham?

EN DYBFROSSEN MAND I GULE BUKSER er første bog i cosy crime-serien om mysterier i den gamle, svenske universitetsby Lund.


Pressen skriver 

”Ikke bare en underholdende og velskrevet fortælling fra Lund, men også en vellykket krimi af den mere muntre slags, hvor spændingen lever til sidste side.” – Gunilla Wedding, Skånska Dagbladet

”Sproget er let og situationskomikken mangfoldig, når Oskar gang på gang stilles over for ubehagelige omstændigheder. Det er en genre, der passer til en bred vifte af læsere.” – Sara Dahlgren BTJ-hæfte nr. 24, 2022

”En fantastisk morsom bog, fuld af spændende twists og turns. Læs den!” – Anders Jansson, komiker

***** ”Hylende morsom historie. I et hæsblæsende tempo tager Kalle os med på en vanvittig rejse i humor. Du kommer til at grine højt, det lover jeg. Historien er fuld af spændende twists og vidunderlige karakterer med meget særegne træk. Jeg siger bare læs og nyd!” – Bettan, Bokus.se

***** ”Det bedste, jeg har læst i meget lang tid. Vidunderlig humor og spændende og klogt plot. Og så lidt kærlighed og hjertevarmende tårer. Læs den!” – Svante, Bokus.se

***** ”Perfekt blanding af spænding, hygge og humor! Minder lidt om Den hundredårige, men i en anden stil. Jeg håber på en fortsættelse.” – Ludvig, Bokus.se

***** ” Dette var den bog, jeg blev mest overrasket over forrige år. Lad dig ikke afskrække af den finurlige titel og forside, den er lidt ligesom Den hundredårige, der sprang ud ad vinduet og forsvandt. Sjov og velskrevet. Det er meget underholdende læsning, og jeg ser allerede frem til fortsættelsen. Indtil da bliver jeg nødt til at genlæse den, det er en af de få bøger, jeg kan lide at læse mere end én gang! Kan varmt anbefales til alle.” – Lotta, Goodreads

  • Antal sider288
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702419269
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato27.06.2024
  • OversætterLars Onslev for Nuanxed

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Bøger i samme genre