Udkommer d. 24/9

En by i Europa

Stort trekantsdrama om had og kærlighed, civilisatorisk krig og fred.

Thomas er en politimand midt i livet. Han har altid elsket for meget. Nu hader han også for meget. Frygter, at enden på den  europæiske civilisation er nær. Alt indeni og omkring ham er ved at gå i stykker. Det er derfor, han har giftet sig med præsten Catrine, som tror på de bedste intentioner i alle. Hende må han ikke svigte. Hun må heller aldrig vide, at han ikke er, som hun tror. Men da han møder Aisha i forbindelse med et drab og tvinger hende til at hjælpe med opklaringen, oplever han måske kærligheden for første gang. Eller er det had, der får ham til at overvåge hende og få adgang til alle hendes livs hemmeligheder?

Mødet fører ham ind i en hemmelig verden af storfamilier, hvor alle frygter hinanden i et sindrigt magtsystem med rødder ud i samfundet. Men han møder først og fremmest en kvinde, der må holde sine tanker og følelser for sig selv af frygt for reaktion. Et menneske som ham selv.

Men drømmer Aisha om et liv i frihed sammen med ham? Eller vil hun lokke ham på vildspor for at beskytte sin familie? Og hvis han skal kunne vælge hende, hvilke opgør kræver det så af ham?

  • Antal sider412
  • FormatIndbundet
  • ForfatterBirgithe Kosovic
  • ISBN9788702442076
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato24.09.2026
  • GenreSkønlitteratur
  • KontaktpersonHelle Skov Wacher
  • E-mailhsw@gyldendal.dk
  • Telefon3375 5773
  • PressefotosBirgithe Kosovic

VEJL. PRIS

299,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Birgithe Kosovic

Birgithe Kosovic (f. 1972) fik sit gennembrud med romanen Det dobbelte land (2010) baseret på historier fra hendes jugoslaviske familie, som vandt Weekendavisens Litteraturpris, DR’s Romanpris og Danske Banks Litteraturpris samt blev præmieret af Statens Kunstfond. Hendes roman Den inderste fare om stats- og udenrigsminister under besættelsen, Erik Scavenius, har vundet Politikens Litteraturpris. I sin roman Det du ikke vil vide fortæller hun om at vokse op i en dansk-jugoslavisk familie. Hun har bl.a. modtaget Statens Kunstfonds tre-årige arbejdslegat. I september 2026 er Birgithe Kosovic aktuel med romanen En by i Europa. Fotograf: Sara Galbiati, 2026

Bøger i samme genre: