Elskerindens skygge

Lytteprøve

Første bind i endnu en romantisk serie fra victoriatidens England. Kavalergange og brede skuldre. Lange blikke og hede kys. Løfter, intriger, flirt, lidenskab og kærlighed. Adel og borgerskab. Med Lisa Kleypas’ medrivende Bow Street-serie får man historisk romantik, når det er allerbedst!

Grant Morgan er et magtfuldt medlem af the Bow Street Runners, Londons første politikorps, og dertil en af Londons mest efterstræbte ungkarle. En nat må han tage sig af en drukneulykke ved Themsen og opdager til sin forbløffelse, at offeret er Vivien Rose Duvall, en smuk kurtisane, hvis løgne har ydmyget ham overfor det toneangivende selskab. Endnu mere overrasket bliver han, da det viser sig, at hun stadig er i live. Grant bærer hende til sit hjem blot for at opdage, at hun lider af hukommelsestab. Vivien accepterer tøvende sin flotte redningsmands påstand om, at hun har været hans elskerinde, selv om hun ikke er sikker på, hvem hun er og ikke kan genkende sig selv i den kolde person, som Grant fastholder, at hun er. Hun kan imidlertid ikke nægte, at mærkerne på hendes hals sandsynliggør, at opholdet i Themsens snavsede vand ikke skyldes en ulykke, og at hun fortsat er i fare. Grant indleder en jagt på forbryderen, og imens han gør alt, hvad han kan for at være foran de onde kræfter, som ikke agter at stoppe, før Vivien er død, er der opstået varme følelser mellem de to.

  • Antal sider320
  • Højde220 mm
  • Bredde144 mm
  • Dybde25 mm
  • Vægt374 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788763864596
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato13.02.2020
  • OversætterLisbet Kjær Johansen

Køb den eksempelvis hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Lisa Kleypas

Lisa Kleypas (f. 1964) blev født i Texas, voksede op i Massachusetts og har studeret statskundskab på Wellesley College. Hun udgav sin første roman i en alder af bare 21 år og er med tiden blevet en succesfuld New York Times-bestsellerforfatter. Hun har udgivet i alt 21 romaner, som har sikret hende flere priser og er oversat til 14 sprog.

Kleypas skriver historical romance og er en af de bedste inden for genren, hvor hendes læsere især sætter pris på den maleriske fortællestil og de hede kærlighedsscener. Hun blev i 1985 kåret til Miss Massachusetts, og hun har brugt oplevelserne fra diverse skønhedskonkurrencer som inspiration til flere af sine kvindelige romanfigurer. Kleypas bor nu i Washington State med sin mand og deres to børn.

På dansk er udkommet Wallflowers-serien om fire unge kvinders jagt på ægtemænd i 1800-tallets aristokratiske London, Hathaway-serien, der følger medlemmer af Hathaway-familien, der ved en uventet arv har vundet indpas i de aristokratiske kredse, og nu kommer Ravenels-serien, der følger en række aristokratiske kvinder, der bryder ud af stramme victorianske rammer og går deres egne veje ...

Bøger i samme genre