34_checkmark

Fragt kun 29,95 kr. 

Doktor Bagges anagrammer

Læseprøve
Lytteprøve

”En ny tid”, Ida Jessens roman fra 2015, handler om friskolelærerinden Lilly Høy, der flytter til Thyregod i 1904 og dér gifter sig med dr. Bagge, den noget ældre lokale distriktslæge, der pludselig en dag frier til hende og får ja. De lever sammen i mere end tyve år uden nogen sinde for alvor at komme rigtig tæt på hinanden, hvad Lilly inderligt længes efter.

Vigand Bagge er en mærkelig mand, rationelt tænkende, flittig, engageret, faglig dygtig, respekteret i byen, men med et følelsesliv, han aldrig taler om. Hvor ”En ny tid” primært var fru Bagges dagbog fra årene omkring Vigands død, er ”Doktor Bagges anagrammer” Vigands optegnelser over samme periode. Det er tiden, hvor han bliver klar over, at han er dødeligt syg, men alligevel bliver ved med at passe sit arbejde uden at indvie nogen i, at den store nedtælling er begyndt. Om natten kan han ikke sove og sidder oppe, plaget af sygdom, og laver enten anagrammer eller skriver om småt og stort, om hverdag og fortid og ægteskabet med Lilly.

Men bliver vi klogere på ham nu, hvor han selv har ordet?

 

  • Antal sider160
  • Højde204 mm
  • Bredde129 mm
  • Dybde13 mm
  • Vægt135 g
  • FormatPaperback
  • ISBN9788702266405
  • Udgave2
  • Udgivelsesdato01.08.2018
PRIS116,95 kr.

Forfatter

Ida Jessen

Ida Jessen, f. 1964. Uddannet cand.mag. i litteraturhistorie og massekommunikation fra Aarhus Universitet.

Hun debuterede som forfatter i 1989 med novellesamlingen Under sten. Siden har hun udgivet en række noveller og romaner, herunder Hvium-trilogien, Den der lyver (2001), Det første jeg tænker på (2006), og Børnene (2009).

I 2012 fulgte glemmebogen Ramt af ingenting og i 2013 novellesamlingen Postkort til Annie.

Ida Jessen var aktuel med romanen En ny tid i 2015. En dagbogsroman skrevet af fru Bagge, der i 1904 som ung skolelærerinde kom til Thyregod, hvor hun giftede sig med distriktslægen Bagge. Efter 23 års barnløst ægteskab er lægen død, og fru Bagge må nu forsøge at skabe sig et nyt selvstændigt liv. I januar 2017 udkom den selvstændige fortsættelse, Doktor Bahhes anagrammer, hvor det er den gådefulde læge og ægtemand, der fortæller.

I september 2018 fulgte romanen Telefon, og i oktober 2020 udkom romanen Kaptajnen og Ann Barbara.

Ida Jessen har også udgivet en række roste billedbøger for børn, flere af dem er illustrerede af Hanne Bartholin. Serien om elefantungen Carl er udråbt som en moderne klassiker, der med få virkemidler rammer essensen af barndom. I 2020 udkom seneste bog i serien Da Carl og Fanny næsten fandt en skat.

Igennem årene har Ida Jessen modtaget flere priser for sine bøger - bl.a. i 2010 De Gyldne Laurbær for Børnene, der også var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2010. For En ny tid blev Ida Jessen tildelt både Blixenprisen og DR Romanprisen 2016.

Fotograf: Niels Grønkjær, 2021

Bøger af samme forfatter

Bøger i samme genre