Læseprøve
Lytteprøve

Bertil nærmer sig de 40 år, han er arbejdsløs, bor hos sine forældre i Sdr. Kvong i Vestjylland og er ifølge sin far civilisatorisk udfordret. Bertil har købt to krysantemumbomber og planlægger at sprænge sig selv og hønsehuset i luften, men han har bare ikke rigtig viljen til at begå selvmord, det kræver for stort engagement.

En dag bliver lediggangen for meget for hans mor – det er på tide, at han er noget for andre! – og hun sørger for, at Bertil bliver sendt i aktivering som besøgsven for en af kommunens ældre borgere, den benamputerede Judith. Men Judith viser sig at være halvblind, halvdøv og halvdød, og hun har absolut ikke brug for Bertil.

DØDSMODEN er en desperat komedie om det, vi alle sammen er: dødsens. En roman om ensomhed, livsangst og umage venskab – og om at finde en vej ud af sit eget forknudrede hoved.

  • Antal sider234
  • Højde201 mm
  • Bredde130 mm
  • Dybde21 mm
  • Vægt319 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702389982
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato28.04.2023

Køb eksempelvis bogen hos:

Det mener anmelderne

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Simon Holm Pedersen

Simon Holm Pedersen (f. 1987) er cand.mag. i litteraturhistorie og uddannet fra Forfatterskolen i 2017.

Han debuterede som forfatter i april 2019 med romanen Arkadas, der er en desperat og humoristisk historie om en aparte ung mand, som må dø som en hund for at kunne genopstå som menneske – og måske få sig en ven.

I april 2023 udgav Simon Holm Pedersen sin anden roman, Dødsmoden - en sort og absurd komedie om livsangst, dødsdrift, ensomhed, umage venskab og om at finde en vej ud af sit eget forknudrede hoved.

Fotograf: Robin Skjoldborg, 2018

Bøger i samme genre