34_checkmark

Fragt kun 29,95 kr. 

Djævelens lærling

Lytteprøve

Første bind i Kenneth Bøgh Andersens prisbelønnede serie om Den Store Djævlekrig – en fantastisk fortælling om en helt almindelig dreng, der ved en fejl kommer i lære i Helvede.

Filip er en god dreng, en rigtig god dreng. Ved et uheld bliver han påkørt af en bil, dør og lander i Helvede. Tilsyneladende er han udset til at være Djævelens arvtager. Det går dog hurtigt op for Lucifer, at det ikke er den rigtige dreng, men han er nødt til at oplære ham alligevel.

Det er blot et spørgsmål om at finde Filips skyggesider, og det bliver langt nemmere, da Filip pludselig forelsker sig i en hundjævel og oplever jalousiens stærke kræfter. Filip får hurtigt både venner og fjender i den sære dystre underverden. Og pludselig får han også færten af et ondsindet komplot mod den sorte trone.

Pressen skriver:
»En sprudlende fantasifuld, dyster og morsom historie, om en artig dreng, der ved et uheld kommer i lære i helvede.«
***** – Superheltemor, Hverdagsord

  • Antal sider320
  • Højde202 mm
  • Bredde126 mm
  • Dybde24 mm
  • Vægt330 g
  • FormatPaperback
  • ISBN9788763806152
  • Udgave3
  • Udgivelsesdato31.08.2007
  • OmslagsgrafikerPer Olaf Jørgensen
PRIS116,95 kr.

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Kenneth Bøgh Andersen

Kenneth Bøgh Andersen (f. 1976) bor i Valby og er en af tidens mest populære forfattere blandt store børn og unge. Han har udgivet adskillige bøger indenfor gys og fantasy, deriblandt serien Den Store Djævlekrig og serien om Antboy. Han begyndte at skrive, da han gik i 10. klasse og skrev næsten 20 romaner, som blev afvist af forlagene, indtil han i 2000 debuterede med trilogien Slaget i Caïssa. Kenneth leger ofte i sine bøger med temaer og emner som ondskab, døden, Gud, skæbnen og den fri vilje. Han har modtaget flere priser, hans bøger er udkommet i over 13 lande og flere af bøgene er solgt til filmatisering, herunder Antboy, der er blevet en stor succes i ind-og udland. Kenneth er stor fan af Stephen King og Bruce Lee og har gået til fem forskellige former for kampsport, men han er aldrig nået længere end til det hvide bælte. Han skriver, når han har lyst, og han skriver, når han ikke har.

Bibliografi:
Debuterede i 2000 med Slaget i Caïssa. Siden er han udkommet med 25 titler: Blandt andet novellesamlinger i Zoom Ind Gys og andre fantastiske historier og gys, dystopien De hvide mænd (2003), serien om Antboy 1-6 (2007-2012), Julemandens død (2013), Tempus Fugit (2014). Serien Den Store Djævlekrig blev afsluttet i 2016 med sjette og sidste bind, Den faldne djævel, der vandt Blixenprisen for årets børne-og ungdomsudgivelse 2017. I 2017 udkom også den grafiske roman Skæbnemageren (2017), lavet i samarbejde med illustrator Lars Gabel, og senest i 2018 udkom Lysets hjerte og Jagten på Julemandens latter.

Bøger i samme genre