Dinosaurens fjer

Hent forside

 

Anna Bella har netop afleveret sit speciale om fuglenes oprindelse på Biologisk Institut, da hendes vejleder Lars Helland bliver fundet død på sit kontor. Retsmedicinsk undersøgelse viser, at parasitter har invaderet hans krop og bredt sig i vævet, til organismen bukkede under.

På Biologisk institut findes mange motiver til at skaffe Lars Helland af vejen, men politiets efterforsker, Søren Marhauge, har svært ved at finde rundt i de intriger, der florerer på instituttet.

'Dinosaurens fjer' er en videnskabskrimi, en kærlighedshistorie, et psykologisk drama, en fortælling om mødre og døtre og fædre og en bog om forholdet mellem videnskaben og eksistensen.

Indlæst af Lærke Winther, der er uddannet skuespiller og spiller hovedrollen i filmen 'En enkelt til Korsør'. På tv er hun kendt fra satireprogrammet 'Normalerweize', som hun skriver, instruerer og spiller sammen med kollegaen Anna Neye.

VEJL. PRIS

129,00 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Sissel-Jo Gazan

Sissel-Jo Gazan, født 1973, er dansk forfatter. Sissel-Jo er uddannet biolog med speciale i dinosaurer fra Københavns Universitet. Som fem-årig sejlede Sissel-Jo Gazan i et par år med sin mor ved Middelhavet. Siden har Sissel-Jo rejst i det meste af verden og skrevet sine romaner under længere ophold i lande som bl.a. Portugal og Filippinerne.

Sissel-Jo Gazan debuterede i 1995 med romanen NÅR MAN KYSSER I AUGUST. I 2008 udgav Sissel videnskabskrimien DINOSAURENS FJER, der blev hendes store gennembrud. Bogen fik stor succes, og Sissel-Jo Gazan vandt DR Romanprisen, og bogen blev kåret som Danskernes Yndlingskrimi 2000-2010. Bogen er solgt til udgivelse i mere end ti lande. I 2013 udkom den selvstændige efterfølger SVALENS GRAF.

Foto: Robin Skjoldborg, 2013

Bøger i samme genre