Digteren Dylan

Læseprøve

Digteren Dylan er en bog om Bob Dylans poetiske værk. Anledningen er tildelingen af Nobelprisen til Bob Dylan i 2016. De mange diskussioner, der udspandt sig både før og efter begivenheden, kalder på en bog, der ser nærmere på Bob Dylan som digter og gør rede for, hvad han har tilført den moderne litteratur. Den har professor i dansk litteratur og Dylan-kender Anne-Marie Mai nu skrevet.

Dylans sange er en glimtende digtning, der får ord og vendinger til at virke sammen, selv om de kommer vidt forskellige steder fra i kultur og litteratur. Det særligt fascinerende ved Dylans digtning er, at man som lytter og læser fornemmer, at hans ord lyner af betydning og historie.

Digteren Dylan lægger for med at se Dylan selv som en aktør i et verdensomspændende netværk, der også tæller managere, fans, andre kunstnere, kritikere, forskere, museer, biblioteker og netsteder. Herefter følger kapitler om Dylans brug af ord, rim, personer og steder og om den særlige samklang, man kan få med hans værk. Der er selvfølgelig også et ekstranummer og en beretning om en rejse til Dylans barndomsland.

 

 

  • Antal sider176
  • Højde231 mm
  • Bredde166 mm
  • Dybde14 mm
  • Vægt320 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702269291
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato04.10.2018

Køb eksempelvis bogen hos:

Det mener anmelderne

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Anne-Marie Mai

Anne-Marie Mai er professor i dansk litteratur på Syddansk Universitet. Hun har skrevet flere bøger og talrige artikler om dansk litteratur. Herunder Hvor litteraturen finder sted, en litteraturhistorie i tre bind. Hun har desuden været medredaktør af Nordisk kvindelitteraturhistorie, Læsninger i dansk litteratur og hovedredaktør af Danske digtere i det 20. århundrede.

I august 2016 var hun aktuel med Galleri 66 En historie om nyere dansk litteratur. Bogen er et litteraturhistorisk værk, der tager udgangspunkt i 1966, der var et vigtigt år i dansk litteratur. Galleri 66 er også en ny måde at skrive litteraturhistorie på. I stedet for at inddele litteraturhistorien i ismer eller årtier bruger Anne-Marie Mai et enkelt år som udgangspunkt for sin analyse af samspillet mellem de kunstneriske strømninger og politiske forhold, der har været med til at påvirke litteraturen fra 1966 og frem til i dag.

I oktober 2018 udkom Digteren Dylan. Anne-Marie Mais bog om nobelprismodtageren, musikeren og forfatteren Bob Dylans poetiske værk.

Læs mere om Anne-Marie Mai på http://findresearcher.sdu.dk:8080/portal/da/person/ammai

Privatfoto, 2011

Bøger i samme genre