Det må ikke koste liv at give liv

Læseprøve
Lytteprøve

Hvert andet minut døgnet rundt dør en kvinde på grund af komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel. Det er mere end 300.000 kvinder om året, over 800 hver dag. Heldigvis er der nogle, der arbejder for deres sag. For Maternity Foundation er en skarp hjerne og et varmt hjerte ikke hinandens modsætninger, men tværtimod hinandens forudsætninger. Organisationen skaber digitale redskaber og innovative træningsmetoder, som hele verdens jordemødre og fødselshjælpere bruger i deres hverdag. Fokus er hele tiden på at skabe mere sundhed for kvinder og børn for færre penge, til glæde for flere og med teknologien som hjælp. DET MÅ IKKE KOSTE LIV AT GIVE LIV er historien om Maternity Foundation, der startede med fem idealistiske kvinder omkring et køkkenbord, og i dag, 15 år senere, er en vigtig international spiller i indsatsen for kvinders og børns sundhed, med H.K.H. Kronprinsesse Mary som protektor.

For hvert solgt eksemplar af bogen doneres 100 kr. til Maternitys arbejde.

  • ISBN9788702311952
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato10.12.2020

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Kirsten Weiss

Kirsten Weiss er dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Født og opvokset i Danmark, har boet i Sverige og flere andre eksotiske steder på kloden. Nu bosat i København, hvor hun har egen konsulentvirksomhed med fokus på kommunikation, ledelse og viden om de nordiske lande.
Forfatter til bogen Når vikinger slås – Hvorfor skandinaviske virksomheder har det så svært med hinanden, som tager fat i de skandinaviske kulturforskelle og undersøger, hvorfor skandinaviske samarbejder og ledelse på tværs af landegrænser ofte knager i furerne, så det kan høres langt ud over direktionsgangen.
Forfatter til bogen Motivation – I medvind og modvind, sammen med Ulrik Wilbek. Har desuden redigeret en række bøger om ledelse og organisation og arbejder overvejende med at skrive om og holde oplæg om temaer, der er relateret til ledelse, kulturforståelse, værdier, organisation og samarbejde. Har arbejdet med og for en lang række virksomheder, der har ledere og medarbejdere med mange nationaliteter. Rådgiver om kulturforståelse, udstationeringer og arbejdsliv, med særligt fokus på Norden.

Bøger i samme genre