34_checkmark

Fri fragt på alle ordrer

Den sidste dommer

Den sidste dommer er fjerde, selvstændige bind i Lars Kjædegaards populære serie med efterforskerne Anita Hvid og Thor Belling.

I Den sidste dommer sendes Anita Hvid og Thor Belling ud i et intrikat opklaringsarbejde, der trækker spor tilbage til besættelsestidens traumer og halvfjerdsernes fascination af kommunismen.

Da den kulturradikale arkitekt og kontroversielle samfundsdebattør Peder Bardingfeldt bliver myrdet i sit hus i det idylliske Nordsjælland sættes drabsafdelingens Anita Hvid og Thor Belling på sagen. Sammen med den lokale politikvinde afdækker makkerparret flere af de mulige spor: Er den samfundsrevsende arkitekt blevet myrdet af en lokal galning - eller skal gådens løsning snarere findes i Bardingfeldts fortid?

Pressen skriver:

»En effektiv, meget velstruktureret og velskrevet klassisk krimi tilsat lidt syre à la danske sommerrevyer.«
**** Jyllands-Posten

»Man er simpelt hen i godt selskab med denne på en gang milde og skarpe iagttagelse af et samfund og de mennesker, der tilsammen skaber det … Det er spændende, charmerende og underholdende på den begavede måde.«
Ekstra Bladet

»I andet bind af krimiserien om politiparret Belling og Hvid får Lars Kjædegaard fornemt viklet gode persontegninger sammen med lokale betragtninger og dansk mentalitetshistorie … romanens helt store fornøjelse er Kjædegaards sans for lokal kolorit, både i form af pinligt præcise beskrivelser af alle, lige fra byens sociale tabere til de kulturradikale typer, der køber økogrønt i ‘Tebirkes Bakker’ og med efterforskeren Thors ord repræsenterer ‘det højere borgerskabs diskrete badekåbecharme. Og hvor er det dog sjældent og skønt, at det er de grundige, langsommelige beskrivelser, der løfter romanen over gennemsnittet, snarere end brutale voldsscener.«
**** Politiken

»Der hviler en egen dansk provinsstemning over Den sidste dommer … Selv om man ikke har læst
første bind ”Smukke-Jan”, der udkom i april i år, føles Kjædegaards fortællestil alligevel som hjemme … Den sidste dommer ikke den sidste Hvid & Belling krimi, denne krimianmelder har læst.«
**** Fyens Stiftstidende

»Egentlig burde de være alt for menneskelige til at være interessante, de gode betjente Belling og Hvid fra drabsafdelingen. Og deres kollega, Lone fra den nordsjællandske provins, burde være for kedelig til at fungere som romanfigur. Men ikke i Lars Kjædegaards hænder. Her er langsomhed en dyd, og almindeligheden forvandler sig langsomt til et bekendtskab med nogle af de mest interessante strissere længe set.«
****  Dagbladenes Bureau


 

  • Antal sider288
  • Højde220 mm
  • Bredde143 mm
  • Dybde24 mm
  • Vægt473 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702331783
  • Udgave6
  • Udgivelsesdato16.04.2021
PRIS179,95 kr.

Bøger i samme serie

Forfatter

Lars Kjædegaard

Lars Kjædegaard (f. 1955) er en af Danmarks mest læste kriminalforfattere. Han er uddannet cand. mag. i engelsk og litteraturvidenskab og har tidligere bl.a. arbejdet som filmtekster og oversætter, skrevet kriminalnoveller i ugeblade samt medvirket i et enkelt afsnit i satireprogrammet Casper og Mandrilaftalen.

Siden sin debut i 1981 har Lars Kjædegaard skrevet 40 romaner, heriblandt kriminalromaner og historiske romaner.

I 2011 udkom Smukke Jan, først skrevne, men kronologisk den tredje fortælling i den anmelderroste krimiserie om makkerparret Anita Hvid og Thor Belling. I 2020 lancerede Lars Kjædegaard en ny krimiserie om og med seniorefterforskeren Agnes Hillstrøm. De fem bøger i serien udkom først digitalt og derefter - i marts 2020 - som trykte bøger, der har titlerne: Liget i lyngen. En digters død. Farvel søster. Den lukkede kiste. De menneskelige rester

I 2021 kan Lars Kjædegaard fejre 40-års forfatterjubilæum. Det markeres 11. februar med udgivelse af to bøger: En ny krimi i Hvid & Belling-serien, Løgn i din hals, og selvbiografien Lang dag mand.

Fotograf: Asger Simonsen, 2013

Bøger af samme forfatter

Bøger i samme genre