Den røde labyrint

En Hvid & Belling-krimi

Hent forside

Genudgivelse.

DEN RØDE LABYRINT er en karakterdrevet thriller om afsporet kærlighed og kampen mellem selvtægt og ordensmagt.

Da den syvårige August Therkelsen findes kvalt i buskene bag familiens have sættes kriminalinspektør Thor Belling og hans partner Anita Hvid på sagen. Hurtigt bliver de klar over, at drengen er barn af en dysfunktionel og afsporet familie. Mere overraskende er det at drengens morfar viser sig at være ingen ringere end chefen for drabsafdelingen, Richard Brøssner. Og da drabschefen tager kontakt til skumle forbindelser fra sin ungdom er Hvid og Belling pludselig ikke de eneste, der efterforsker mordet på August.

Pressen skrev:

»Det er simpelt hen så godt skrevet og udtænkt, at det nærmest er, som om der kører en film inde i hovedet. … Omgående, pronto og det kan ikke gå hurtigt nok - jeg skal have fat i de to første bind i serien, som jeg endnu ikke har læst. Den røde labyrint er årets hidtil bedste danske krimi.«
– Weekendavisen
 

»… stærkere end i de to første, glimrende bøger i serien. … en af de fineste danske krimier længe.«
*****  Ekstra Bladet 
 

»Fra første linje føler man sig i kompetente hænder … en særdeles effektiv krimi … den imponerer som en fintmærkende og følsom psykologisk og sociologisk sonde.«
*****  Jyllands-Posten 
 

»Belling og Hvid er et bekendtskab, som den krimi-såvel som kvalitetselskende læser bør gøre sig hurtigst muligt.«
**** Dagbladenes Bureau 
 

»… aldeles fremragende. Fermt skrevet med forfatterens vanlige lunefulde folkelighed, finurlig lommefilosofisamt tæft for god plotlægning og ditto udredning.«
****  Politiken 
 

»Lars Kjædegaard … brillerer med endnu en Hvid og Belling-krimi«
**** Berlingske


 

  • Antal sider271
  • Højde222 mm
  • Bredde145 mm
  • Dybde25 mm
  • Vægt449 g
  • FormatHæftet
  • ForfatterLars Kjædegaard
  • ISBN9788702331738
  • Udgave4
  • Udgivelsesdato16.04.2021

VEJL. PRIS

199,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Lars Kjædegaard

Lars Kjædegaard (f. 1955) er en af Danmarks mest læste kriminalforfattere. Han er uddannet cand. mag. i engelsk og litteraturvidenskab og har tidligere bl.a. arbejdet som filmtekster og oversætter. Siden sin forfatterdebut i 1981 har Lars Kjædegaard skrevet 50 romaner, heriblandt kriminalromaner og historiske romaner. I 2011 udkom Smukke Jan, først skrevne, men kronologisk den tredje fortælling i den anmelderroste krimiserie om makkerparret Anita Hvid og Thor Belling. I 2020 lancerede Lars Kjædegaard en ny krimiserie om og med seniorefterforskeren Agnes Hillstrøm. I 2021 kunne Lars Kjædegaard fejre 40-års forfatterjubilæum. Det blev markeret 11. februar 2021 med udgivelse af to bøger: En ny krimi i Hvid & Belling-serien, Løgn i din hals, og selvbiografien Lang dag mand. I 2022 var han klar med en ny Hvid & Belling-krimi: For enden af vejen. Og i august 2023 udkom romanen Dommeren i Helsingør - en stor fortælling om magtkampe, løgne, forbrydelse og kærlighed i Helsingørs over- og underverden. I februar 2025 blev de to erfarne drabsefterforskere Agnes Hillstrøm og Thor Belling bragt sammen i romanen Paradise, der er den første bog i Lars Kjædegaards nye Hillstrøm & Belling-krimiserie. Den anden krimi i serien, Farao, udkom 4. juni 2025, hvor Lars Kjædegaard også fyldte 70 år. Og 31. oktober 2025 fulgte Vendetta, den tredje krimi i serien. Den fjerde og efter planen sidste krimi i Hillstrøm & Belling-serien, Painkiller, udkom i marts 2026. I oktober 2026 er Lars Kjædegaard aktuel med romanen Vi har fundet din far, der er et familiedrama om svigt, forsoning og kunst – og om at turde tro på kærligheden, selvom man er blevet såret engang. Fotograf: David Pepke, 2021

Bøger i samme genre