Nyhed

Den lille butik med de nye begyndelser

Skøn og topcharmerende roman af den britiske bestsellerforfatter Jenny Colgan om et storslået gods ved Loch Ness, en usædvanlig butik med bøger og en enlig mor på udkig efter nye eventyr.

Zoe vil gerne begynde på en frisk med sin lille fireårige søn – langt fra Londons pulserende liv, sin lillebitte lejlighed til ågerpris og de højrøstede fodboldfans, der underholder ved nattetid. Så da hun pludselig får tilbudt et drømmejob i det skotske højland, slår hun straks til. Hendes lykke er gjort, da hun derudover også tilbydes logi på et ægte gods – dog mod at passe familiens tre børn.

Men selvom Skotland er alt, hvad Zoe nogensinde har drømt om – skyfri himmel, frisk bjergluft og idyllisk stilhed – er der alligevel skår i glæden. Godset er storslået, men faldefærdigt, børnene er blevet smidt ud af skolen, og deres far er helt ude i tovene. Hvordan skal det nogensinde lykkes Zoe at skabe et nyt liv med sin lille søn? Vil bøger, bjergluft og naboernes betænksomhed være nok til at give den lille familie en ny begyndelse?

  • Antal sider480
  • Højde211 mm
  • Bredde146 mm
  • Dybde37 mm
  • Vægt633 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788763864800
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato21.01.2021
  • OversætterMarianne Linneberg Rasmussen
PRIS249,95 kr.

Find den hos

Forfatter

Jenny Colgan

Jenny Colgan (f. 1972) er født i Skotland, hvor hun har studeret på Edinburgh University. Hun har tidligere boet i både England, Holland, USA og Frankrig, men bor nu lidt nord for Edinburgh med sin mand og tre børn. Colgan er en bestsellerforfatter i blandt andet England og i Sverige, hvor hendes bøger er solgt i mere end 700.000 eksemplarer.

I sine romaner forener hun romantik med humor og hjertevarme. Hun vandt i 2013 prisen Romantic Novel of the Year for Rosie Hopkins’ søde drømme, der er en hyldest til hendes barndoms slikbutikker. I 2018 vandt hun Romantic Comedy Novel of the Year for Velkommen til Floras sommerkøkken, hvor Flora MacKenzie forlader sit hektiske liv i London og slår sig ned på den lille, vindblæste ø Mure nord for Skotland.

Senest er kommet Den lille butik med de nye begyndelser (2021), hvor Zoe gerne vil begynde på en frisk i det skotske højland sammen med sin fireårige søn.

På Cicero er udkommet: Det lille bageri på strandpromenaden (2016), Sommer i det lille bageri på strandpromenaden (2019), Jul i det lille bageri på strandpromenaden (2019), Rosie Hopkins' søde drømme (2017), Rosie Hopkins' søde jul (2018), miniromanen En meget fjern kyst (2017), Velkommen til Floras sommerkøkken (2018), Den lille butik med de lykkelige slutninger (2018), Den skønneste chokoladebutik i Paris (2019), Den lille cafe ved den endeløse strand (2020) og Jul på den lille skotske ø (2020).

jennycolgan.com

Produkter i samme kategori

Udkommer d. 11/2
En enkelt lille ting
Findes i 3 formater
Udkommer d. 28/1
Mødrenes gade
Findes i 2 formater
Nyhed
Sceneskift
Findes i 3 formater
Nyhed
Backstage
Findes i 3 formater
Nyhed
Den ægte vare
Findes i 3 formater