34_checkmark

Fragt kun 29,95 kr. 

Den anden bror

Læseprøve
Lytteprøve
"Der lyder råb oppefra. Vores forældres forbløffede ansigter ser ned på os, og lige nu er de det eneste, der kan få os til at stoppe. De har lige været på kirkegården, hvor de for et år siden begravede deres vidunderlige søn, der kun blev tyve år. Nu ligger den resterende og knapt så heldige del af søskendeflokken og tæver løs på hinanden på køkkengulvet. Ingen respekt, ingen stille sorg. Ingen gensidig forståelse og støtte mellem dem. Kun inædt had og barnlig slåskamp."

En juninat kører en ung mand ind i et vejtræ og dør på stedet. Han efterlader en kæreste, to forældre, en søster og bror. De to søskende mødes igen et ør efter ulykken og fortæller hver deres historie om livet før of efter Den anden bror: om sorg og søskendejalousi og et liv på standby. Om nye forelskelser og gamle brud, og om at komme videre efter at tilværelsen er sat i stå.
  • ISBN9788702350418
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato10.01.2022
PRIS37,50 kr.

Find den hos

  • Din foretrukne streamingtjeneste

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Ina Bruhn

Ina Bruhn (f. 1971) er uddannet cand. mag. i filmvidenskab. Hun romandebuterede med I morgen eller en anden dag (1995) og er siden udkommet med en række ungdomsromaner. Hun er vokset op i Solrød Strand, en by, der ligger lige der, hvor forstad glider over i provins, hvor indbyggerne mentalt har én fod i storbyen og den anden i en sjællandsk plovfure. Skrivningen gik i gang efter gymnasietiden med første udgivelse som 19-årig i form af et bidrag til en novellesamling.

Selvom bopælen siden har været København K, København N, og Frederiksberg C, er bøgernes universer med en enkelt undtagelse (Genstart-serien), blevet derude i forstadsprovinsen, hvor unge hovedpersoner prøver at få styr på det med identitet, kærlighed, fremtid og venskaber. Når der er en egentlig by, er det ofte Køge og omegn, der lægger kulisser til. Overgangen fra ung til voksen – med alt hvad det medfører af udfordringer og identitet-rystelser – forbliver det store tema i bøgerne. Det samme gør venskaber. Og ”tiden” som begreb og modstander.

I 2010 modtog hun Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris for romanen Min fucking familie. Sammen med David Meinke og Caroline Ørsum står hun bag ungdomskrimiserien ”Genstart” (2009-11) og den gotiske gyser Ordenen (2011). Senest udkommet er Anna for altid (2012) samt tweens-serien Hestene på Ponygården (2013-15), der blev nomineret til Orla-prisen i 2016.

Udover at skrive bøger har Ina Bruhn været manuskriptforfatter på flere tv-serier, blandt de nyere er ”Dicte”, ”Norskov” og den norske serie ”Okkupert”, samt skrevet flere spillefilm, blandt andet ”Vølvens Forbandelse”, ”Guldhornene”, ”Karlas Kabale” og ”Karla & Katrine”. Hun er en af manusforfatterne bag ”Jul i Valhal” og hovedforfatter på 2015-julekalenderen ”Juleønsket”.

Bøger i samme genre