Udkommer d. 5/11

De sidste af de første

Portrætter af ti kvindelige kunstnere født 1925-1946

I disse år har en generation af kvindelige kunstnere, der i mange år gik under radaren, fået stigende opmærksomhed. De er født mellem 1925 og 1946 og blev kunstnere på en scene, der ikke havde gjort plads til dem, og hvor næsten alle de magtfulde roller var besat af mænd.

Kunstkritiker Maria Kjær Themsen har valgt ti kunstnere, som tilsammen spænder vidt – fra maleri, skulptur, vævning og keramik til fotografi, film, installation og performancekunst. Det blev hendes mission at besøge dem. Se, hvor de boede og stadig arbejdede. Høre dem fortælle om deres lange kunstnerliv og spørge dem om, hvordan de har kunnet holde fast, selv når ingen eller kun ganske få fattede interesse for deres kunst. Det er blevet en bog om udholdenhed og vedholdenhed, og om denne krigsgenerations særlige robusthed.

I arbejdet med bogen blev det tydeligt, at der blandt disse kvinder var en vigtig viden, som det var allersidste udkald at få adgang til. Sammen peger de på noget, der er større end dem selv: De har skullet kæmpe for et liv som kunstnere, og de er blevet mødt af modstand – men de har også selv udvist modstand. Nogle højlydt, andre lavmælt i en fortsat insisteren på kunstnerisk skabelse. Bogen fortæller for første gang deres historie – fra deres eget perspektiv.

  • Antal sider320
  • FormatIndbundet
  • ForfatterMaria Kjær Themsen
  • ISBN9788702453584
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato05.11.2026
  • GenreFaglitteratur

VEJL. PRIS

399,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Bøger i samme genre: