De bortførte millionærarvinger

Når børn bliver et våben i forældrenes krig

Hent forside

I den sønderjyske by Gråsten nytårsnat 2024 kl. 00:17 bliver en far og hans to børn på 13 og 10 år overfaldet af maskerede mænd, som kører væk med børnene i to tyskindregistrerede biler.

Manden, der netop har set sine børn blive kidnappet, hedder Stephan Hensel. Han er tysk statsborger, men har siden 2020 boet hos sin danske samlever, Astrid Have, i hendes hus i Gråsten. Bortførelsen er den foreløbige kulmination på en næsten ti år lang familiestrid mellem ham og hans ekskone, Christina Block. En strid, hvor beskyldninger om vold, kidnapningsforsøg og hjernevask af børnene er føget hen over den dansk/tyske grænse. Christina Block er bosat i Hamborg, hvor hun er arving til et hotel- og restaurantimperium med en årlig milliardomsætning og del af hansestadens eksklusive elite.

Historien om bortførelsen går verden rundt – og den involverer et persongalleri af bl.a. privatdetektiver og bodyguards, en tidligere Mossad-agent, påvirkelige toppolitikere, en pensioneret efterretningschef og personer fra den kriminelle underverden.

Med omfattende research og dokumentation fra Danmark og Tyskland tager den danske undersøgende journalist og forfatter Jens Høvsgaard læserne med ind i et drama, som kun de færreste kan forestille sig andre steder end i fiktionens verden.

Denne dokumentariske fortælling sætter også fokus på fænomenet børnebortførelser og konsekvenserne af den danske lovgivning, hvor børn tages som gidsler af systemet i langvarige forløb.

  • Antal sider304
  • FormatHæftet
  • ForfatterJens Høvsgaard
  • ISBN9788702422757
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato25.06.2025
  • GenreFaglitteratur
  • KontaktpersonSøren Bojsen
  • E-mailsbo@gyldendal.dk
  • Telefon3375 5902
  • PressefotosJens Høvsgaard

VEJL. PRIS

279,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Jens Høvsgaard

Jens Høvsgaard, f. 1956, er forfatter, journalist og dokumentarist. Han har udgivet både skønlitte­rære og journalistiske bøger og instrueret en ræk­ke dokumentarfilm. Senest TV 2-dokumentaren Ghetto i 2025.

Den journalistiske graverbog fra 2017, Spionerne der kom ind med varmen, om gasledningen Nord Stream har fået stor international opmærksom­hed, da den på et tidligt tidspunkt advarede om Putins mulighed for at bruge gasledningen som et strategisk våben mod EU og Ukraine.

I 2006 blev Høvsgaard nomineret til både Cavling­ prisen, TV-prisen og Bordingprisen for dokumentarbogen og tv-reportagen Solgt til sex. Jens Høvsgaards to kriminalromaner Døde prinsesser drømmer ikke og Den syvende dag er solgt til udgivelse i en række europæiske lande.

Senest aktuel i juni 2025 med bogen De bortførte millionærarvinger - når børn bliver et våben i forældrenes krig.

Fotograf: Morten Holtum

Bøger i samme genre