Udkommer d. 19/6

Caught Up

Fra den virale BookTok-forfatter bag Lights Out kommer nu anden bog i Into Darkness-trilogien, hvor der skrues ekstra op for voyeurisme og play club kink.

Mafiabossens søn Nico “Junior” Trocci ved, at Lauren Marchetti er helt og aldeles forbudt område. Hun er lys, latter og varme, mens Junior lever i en verden af vold og fordærv. Mænd som ham får ikke kvinder som hende. Det var derfor, han skubbede hende væk i high school og har holdt afstand lige siden.

Men mange år senere opdager Junior, at den generte pige, han kendte, er væk. I hendes sted står en slående smuk kvinde med sociale medier fyldt med letpåklædte billeder og en tydelig forbindelse til en lokal sexklub. Juniors nysgerrighed bliver hurtigt til en mørk besættelse. At se Lauren på afstand er ikke længere nok – han må have hende.

Lauren er fascineret af den mystiske mand, der bliver ved med at dukke op i hendes klub – manden, der lokker hendes brændende begær frem. Men efterhånden som deres flirtende beskeder udvikler sig til en dybere forbindelse, begynder Lauren at frygte, at hun er ved at få ægte følelser for denne ordknappe fremmede.

Og efterhånden som deres begær skrues op mod bristepunktet, står det store spørgsmål tilbage: Hvem forfører egentlig hvem?

  • Antal sider250
  • ForfatterNavessa Allen
  • ISBN9788702461701
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato19.06.2026
  • OversætterChristoffer Ølgaard
  • GenreSkønlitteratur
  • KontaktpersonMollie Rosa Møller
  • E-mailMRM@gyldendal.dk
  • Telefon3318 6955
  • PressefotosNavessa Allen

VEJL. PRIS

129,00 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Navessa Allen

Navessa Allen er USA Today- og New York Times-bestsellerforfatter og kendt for at skrive dark romance med morally grey karakterer, masser af spice og et strejf af humor. Hun bor i det nordlige New England på en 200 år gammel gård sammen med sin mand, deres katte og en broget samling gårddyr – og når hun ikke skriver om dubiøse mænd og kvinder, drømmer hun sig ind i mørket, hvor hendes historier trives bedst.

Bøger i samme genre