Udkommer d. 12/1

Byens gule hjerter

Hent forside

1.g er et paradis for de fleste, men ikke for April. Måske skyldes det alt det derhjemme - hendes mor, der konstant læsser af, og hendes hjertesyge lillesøster, Fine. Eller måske er det noget helt andet. Det grimme og hemmelige, dengang i kolonihaven på sidste skoledag.  

Da April og hendes mor bliver indlagt med Fine på Rigshospitalet, er det, mod forventning, en pause fra verden udenfor. Og midt mellem hvide kitler og syge hjerter dukker Otto op. Og alt med ham er lidt som at vinde i lotto.

Byens gule hjerter af Mette Vedsø er en rørende og hjertevarm historie i korte og letlæste kapitler. En fortælling om, at nogle benspænd i livet kan ende overraskende positivt.

 

  • Antal sider126
  • ForfatterMette Vedsø
  • ISBN9788702462050
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato12.01.2027

VEJL. PRIS

129,00 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Mette Vedsø

Mette Vedsø (f. 1968) er cand. scient. i kemi og bioteknologi og uddannet på forfatterskolen for Børnelitteratur. Hun har siden 2010 udgivet en lang række anmelderroste billed-, børne- og ungdomsbøger. Mette Vedsøs forfatterskab har et særligt blik for det rørende, det poetiske og det underfundige. Hun modtog Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger i 2018 og var samme år også nomineret til Nordisk Råds Børne og Ungdomslitteraturpris. I 2019 modtog hun Skriverprisen for sine letlæste bøger om drengen Kaj. I 2022 fik Mette Vedsø PLCF-prisen for sit forfatterskab og i 2023 modtog hun Orla-prisen for Happy happy. Mette Vedsø modtog Gentofte Kommunes Kulturpris i 2024 for sit forfatterskab, og sammen med illustrator Sofie Louise Dam modtog hun Politikens Litteraturpris 2024 for Team Vildmark samt Ping-prisen. For sit forfatterskab har Mette Vedsø i august 2025 modtaget Søren Gyldendal Prisen 2025 for børne- og ungdomslitteratur. Mette Vedsø er senest udkommet med den anmelderroste roman Banan (2023), billedbogen Lytte og de skøre ører (2024), Team Vildmark (2024) og de tre første bøger i Bluebellserien: Et mystisk lys i Bluebell, Et hemmeligt sted i Bluebell og Et liv i skjul i Bluebell, der udkom i 2025. Hun var aktuel i januar 2026 med Alle fortjener lidt lykke. For yderligere information: mettevedsoe.dk Fotograf: Sara Galbiati, 2026

Bøger i samme genre: