Busters verden

Genudgives med nyt omslag og nyt forord af forfatteren - del af en ny serie med de bedste B&U-bøger fra Reuters forfatterskab.

Buster Oregon Mortensen kan trylle! Det er hans klassekammerater desværre bare ret ligeglade med. Buster bliver drillet og må også kæmpe med Lars, den store dreng, der er efter Ingeborg, hans haltende lillesøster. Derhjemme er pengene små, men Buster lader sig ikke sådan lige slå ud, og heldigvis har han også den søde, gamle nabo Fru Larsen, som tror på hans evner. Han skaffer sig et job i det lokale ismejeri, lærer at håndtere den lidt for store budcykel og kvarterets bidske hunde, bliver forelsket i den krølhårede Joanna, arrangerer et kæmpe trylleshow og til sidst er det alligevel troen, håbet og kærligheden, der sejrer. Sådan er det nemlig i Busters verden.

Busters verden blev filmatiseret i 1983 og både film og bog har opnået klassikerstatus.  

  • Antal sider136
  • Højde218 mm
  • Bredde145 mm
  • Dybde16 mm
  • Vægt309 g
  • FormatIndbundet
  • ForfatterBjarne Reuter
  • ISBN9788702396805
  • Udgave4
  • Udgivelsesdato23.03.2023

VEJL. PRIS

199,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Bjarne Reuter

Bjarne Reuter, født 1950 i Brønshøj, debuterede som forfatter i 1975 – samme år som han blev færdiguddannet lærer. Debutudgivelsen Kidnapning blev startskuddet på et omfangsrigt forfatterskab, der spænder over humoristiske fortællinger for børn, ungdomsromaner, krimier, episke eventyr, voksenbøger, film og teater. Bjarne Reuter er den mest læste og lånte forfatter på de danske biblioteker, og bøger som Busters verden, Zappa, Når snerlen blomstrer, Månen over Bella Bio, Prins Faisals ring og Shamran er da også blevet børnebogsklassikere. Mange af dem er samtidig blevet filmatiseret. Gennem årene har Bjarne Reuter modtaget talrige priser, bl.a. Kulturministeriets Børnebogspris, De Gyldne Laurbær, Læsernes Bogpris og Søren Gyldendal Prisen. Foto: Jan Buus

Bøger i samme genre