Breve fra Afrika

1914-31

Karen Blixens breve fra Afrika til familien i Danmark er skrevet i den vigtigste periode af hendes liv. Brevsamlingen giver et enestående indblik i hendes tilværelse på farmen og hendes uophørlige kamp for at finde sin bestemmelse som kvinde og kunstner. Samtidig kaster brevene et skarpt lys over Karen Blixens menneskelige situation i de år, hvor hendes ægteskab med Bror Blixen-Finecke gik i opløsning.
  • Antal sider320
  • Højde200 mm
  • Bredde126 mm
  • Dybde31 mm
  • Vægt382 g
  • FormatHæftet
  • ForfatterKaren Blixen
  • ISBN9788702114232
  • Udgave6
  • Udgivelsesdato25.03.2011

VEJL. PRIS

249,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Karen Blixen

Karen Christentze Dinesen bliver født på Rungstedlund d. 17. april 1885. Hendes far, Wilhelm Dinesen, der var godsejer, politiker og forfatter, begår selvmord i 1895, og Karens mor, Ingeborg, sidder tilbage med fem børn. Karen Blixen får aldrig nogen formel uddannelse, men går en overgang på Kunstakademiets kunstskole for Kvinder. I efteråret 1913 rejser hun til Afrika for at gifte sig med sin halvfætter, baron Bror von Blixen-Finecke, der er taget i forvejen for at købe og etablere en kaffefarm. Ægteskabet opløses efter ca. ti år, men Karen Blixen har inden den formelle skilsmisse mødt sit livs elskede, den engelske adelsmand Denys Finch Hatton. Han dør ved et flystyrt i maj 1931, og samtidig må farmen endeligt opgives – verdenskrisen gør det umuligt at tjene penge på kaffedrift. Efter salget af farmen vender Karen Blixen tilbage til Rungstedlund, hvor hun flytter ind hos sin mor. Allerede i Afrika-årene begynder hun at skrive, og i 1934 debuterer hun på engelsk under pseudonymet Isak Dinesen med SEVEN GOTHIC TALES, der året efter udkommer i Danmark under titlen SYV FANTASTISKE FORTÆLLINGER. To år senere kommer det berømte erindringsværk OUT OF AFRICA, på dansk DEN AFRIKANSKE FARM - begge titler bliver valgt som Book of the Month i USA og sikrer forfatteren verdensberømmelse. Under besættelsen udgiver Karen Blixen to bøger, VINTER-EVENTYR i 1942 og den gotiske skrækroman GENGÆLDELSENS VEJE i 1944. Herefter går der 13 år, før forfatterskabet afsluttes med SIDSTE FORTÆLLINGER fra 1957, SKÆBNE-ANEKDOTER fra 1959 og den lille erindringsskitse fra Afrika-tiden SKYGGER PAA GRÆSSET fra 1960. Karen Blixen dør på Rungstedlund d. 7. september 1962.

Bøger i samme genre