Bokserdrengen

En dansk drengs oplevelser under det kinesiske oprør omkring år 1900.

Handlingen udspilles i det nordlige Kina under bokseropstanden omkring 1900. Det var et folkeligt oprør vendt mod udenlandsk indflydelse, ikke mindst de kristne missionærer. Oprørerne blev kaldt bokserne på grund af deres kampteknik. Det hele endte med, at en international styrke slog oprøret ned, og det er den historie, Tom Kristensen fortæller med en dansk dreng, Rolf, i centrum. Hans missionærfar er blevet taget til fange af bokserne, og nu følger han efter dem sammen med sin kineserven, tiggeren Hung. Efter en lang række dramatiske episoder, der afslører bokserne som rå og hensynsløse, forenes far og søn. Bogen er elementært spændende, ogskrevet i et lettilgængeligt og replikrigt sprog.

  • Antal sider155
  • ISBN9788702197808
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato26.06.2017
PRIS49,00 kr.

Find den hos

Forfatter

Tom Kristensen

Tom Kristensen (1893 – 1974) debuterede med digtsamlingen FRIBYTTERDRØMME i 1920. I de følgende år indskrev han sig i 1920’ernes rastløse og kaosprægede liv udspændt mellem sine to sider, fribytteren og digteren.

Digtningen er en behersket leg med sprog og klassiske rim- og rytmebundne former med et kaotisk indhold, Tom Kristensen forklarede selv dette således: ”Jeg danser bedst med lænker”. Tom Kristensen gjorde sig også i romangenren, og undergangsromanen HÆRVÆRK er et værk, der igen og igen er blevet taget op siden udgivelsen i 1930. Sideløbende med sit forfatterskab fungerede Tom Kristensen som anmelder på Politiken, hvor han også skrev flere berømmede nekrologdigte. Tom Kristensen var med til at stifte Det Danske Akademi i 1960.

Bøger af samme forfatter

Bøger i samme genre