Ved at sætte et righoldigt billedmateriale i spil – et stillfoto fra en Disney tegnefilm konfronteret med et japansk træsnit af Hiroshige, en scene fra en film af Eisenstein med et maleri af Velázquez – overskrider forfatterne de grænser, der normalt er stukket ud imellem finkultur og populær underholdning, og skaber uventede forbindelser henover forskelle i tid og medierne imellem.
David Hockney hævder, at hvad enten billeder er skabt med en pensel, et kamera eller et digitalt program, og uafhængigt af, om de befinder sig på væggene i huler eller på computerskærmene, så er de først og fremmest billeder. Og for at vi kan se verden omkring os – og derved os selv – har vi brug for billedernes historie.
