Ballet er en bog om dans og dansere, der vil appellere til både balletfans og et mere bredt publikum. En balletfører, dvs. en introduktion til klassisk ballet – fra hofballettens idealiserende formalisering af den akademiske dans i 1600-tallet til vor tids ekstreme og ekspressive afsøgning af nye udtryk for menneskelig erfaring i fysisk sprog.

Ballet - skrevet af balletanmelder og forfatter Alexander Meinertz - er et formidlings- og oplevelsesværk, der vil vække og øge læserens nysgerrighed, interesse og kendskab til ballet. Foruden gennemgang og analyser af  kendte balletter gennem tiden og portrætter af  koreografer og dansere, indeholder bogen rige billedstudier af balletstjerner og værker samt henvisninger til filmoptagelser, der er tilgængelige på internettet.

Med sin analyserende tekst, værkgennemgange og portrætter i kombination med et unikt billedmateriale er Ballet et grundværk om ballet fra hele verden.

Langt de fleste balletter er dokumenteret i videoer, der kan købes online og i mange tilfælde ses på YouTube. Bogen indeholder i videst muligt omfang henvisninger til og anbefalinger af disse balletfilm, så læseren kan søge videre og opleve værkerne og kunstnerne på internettet, selv hvis de ikke opføres på Det kgl. Teater i København.

Bogens 10 essays beskriver de kunstneriske, kulturelle og sociale kontekster, der har formet kunstartens udvikling. Det gælder også de 100 opslagsemner, hvor kunstartens udtryk fortolkes bredt og mangesidet i interviews med andre danske og internationale anmeldere, kulturskribenter, koreografer og kunstnere.

 

  • Antal sider456
  • Højde278 mm
  • Bredde248 mm
  • Dybde50 mm
  • Vægt2475 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788702305937
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato02.11.2022

Køb eksempelvis bogen hos:

Det mener anmelderne

Forfatter

Alexander Meinertz

Alexander Meinertz har siden 1991 skrevet analytisk, kritisk og lidenskabeligt om ballet for bl.a. Det fri Aktuelt, Politiken, Los Angeles Times og San Francisco Chronicle.

I dag er han anmelder ved Kristeligt Dagblad og Danstidningen. Han udgav i 2006 den anmelderroste og dramatiske biografi Vera Volkova – en dans af uskyld og erfaring og i 2008 portrætbogen Erik Bruhn – billedet indeni. Førstnævnte udkom samme år i en engelsk udgave hos Dance Books, London.

I 2022 er han aktuel med storværket Ballet.

Foto: Sara Galibiati, Gyldendal Medie, 2022

Bøger i samme genre