Nyt omslag i seriedesign
Den tysk-engelske forfatter W.G. Sebald er en samler med et arkiv af livsberetninger. Hans romaner er en slags erindringens og mindernes arkæologi. De er båret af viljen til at komme glemslen og fortrængningen af fortiden til livs – og til at generobre og genskabe det tabte. I den henseende blev Austerlitz – Sebalds sidste roman – det absolutte højdepunkt.
På jernbanestationen i Antwerpen står en mand. Ung, lyshåret, med kraftige vandrestøvler, blå arbejdsbukser og en gammel rygsæk. Austerlitz hedder han; engelsk og arkitekturhistoriker af profession. Skridt for skridt afdækkes denne melankolske omrejsendes livshistorie. Austerlitz, der har levet i England i mange år, er ikke englænder. Som jødisk flygtningebarn kom han i 1940’erne fra Prag til Wales. Her vokser han som enebarn op i en calvinistisk præstefamilie i en lille landsby uden at vide, hvem han er, og uden at kende til sine forældres endeligt i henholdsvis Theresienstadt og det besatte Frankrig.
Austerlitz, der er oversat af Niels Brunse i 2003, er en mesterlig fortælling om en mand, der forsøger at finde sig selv og komme til bunds i sin egen historie. Det blev W.G. Sebalds ((1944-2001) sidste roman, da han døde i en bilulykke samme år, som Austerlitz udkom.
Bogen udkommer i Gyldendal Lunar, der er en serie for litteraturhistoriens mørke klassikere. Det er værker, der sprænger normer og former, fra alle tider og alle dele af verden. Gyldendal Lunar er serien for de skæve, de dystre, de vilde, de dunkle og grænsebrydende værker. Gyldendal Lunar er undergrundsværker, der lyser op i mørket.
