Arvesølvet

Et familiefirmas storhed og fald

Hent forside

”Dæk bord med Cohr” – det opfordrede Cohrs Sølvvarefabrik i Fredericia til i mere end 100 år, og man producerede det ypperste for hver en smag. Arvesølvet er fortællingen om en familie i tre generationer og et familiefirmas storhed og fald. Virksomheden skabte velstand til slægten og arbejde til hundredvis af mennesker i byen, dengang sølv var noget, der fandtes i hvert et hjem, og unge piger samlede på ”tolv af hvert”, men en dag var tiden blevet en anden, og sølv var blevet håbløst umoderne. Karin Cohr Lützen fortæller om slægtens mænd og kvinder, om sølv og dansk design og herigennem historien om familiefirmaets og hele sølvvarebranchens storhed og fald.

VEJL. PRIS

49,00 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Karin Cohr Lützen

Karin Lützen

Karin Cohr Lützen, født 1952, er ph.d. og mag.art. i nordisk folkemindevidenskab, og nu lektor emerita i historie ved Roskilde Universitet. Hun har skrevet en række kulturhistoriske bøger, i 1998 Byen tæmmes. Kernefamilie, sociale reformer og velgørenhed i 1800-tallets København, dernæst familiekrønikerne Mors hemmelighed. På sporet af en jødisk indvandrerhistorie i 2009 og i 2016 Arvesølvet. Et familiefirmas storhed og fald. I 1986 udgav hun Hvad hjertet begærer, der var den første danske bog om kvindekærlighedens historie, og i dag er en klassiker om dette emne. I 2024 blev bogen udgivet i en helt ny udgave - så den nu kan læses i en opdateret, revideret og udvidet udgave, der er fint illustreret.

Foto: Signe Lützen, 2024

Bøger i samme genre