Ann Barbaras hvedebrødsdage

Kaptajnens historie er fortalt. Nu får vi Ann Barbaras.

"Du har fået en god mand, men han har én fejl,” siger præsten til Ann Barbara. ”Han kan kun tale sandt. Derfor må du aldrig opsøge ham eller bede ham om hjælp. Hvis nogen spørger efter dig, må han intet vide.”

Året er 1760. Ann Barbara er dømt til livstid for at have kastreret den grusomme Schinkel på Hald. Men Ann Barbaras liv er uforudsigeligt og gådefuldt som hun selv.

Undervejs til fængslet i København lykkes det hende at blive gift med kaptajn Ludwig von Kahlen på Kongenshus - og derefter at flygte.

Men hun flygter ikke langt. Hun søger tilflugt hos kartoffeltyskerne i den nye koloniby, som kongen har ladet bygge på den flade hede i sin storslåede drøm om at forvandle den til frodigt land.

Ingen ved, hvem hun er, eller hvor hun kommer fra. Fordi kaptajnen ikke kan lyve, må Ann Barbara lære at tie og tale udenom. 

Ann Barbaras hvedebrødsdage er første selvstændige bog i Ida Jessens trilogi om Ann Barbara, som vi kender fra romanen Kaptajnen og Ann Barbara (2020).

 

  • Antal sider410
  • FormatIndbundet
  • ForfatterIda Jessen
  • ISBN9788702461268
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato20.10.2026
  • GenreSkønlitteratur
  • KontaktpersonVivi Vestergaard
  • E-mailVV@gyldendal.dk
  • Telefon3375 5612
  • PressefotosIda Jessen

VEJL. PRIS

329,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Ida Jessen

Ida Jessen, f. 1964, er uddannet cand.mag. i litteraturhistorie og massekommunikation fra Aarhus Universitet. Hun debuterede som forfatter i 1989 med novellesamlingen Under sten. Siden har hun udgivet en række noveller og romaner, herunder Hvium-trilogien, Den der lyver (2001), Det første jeg tænker på (2006), og Børnene (2009). I 2012 fulgte glemmebogen Ramt af ingenting og i 2013 novellesamlingen Postkort til Annie. Ida Jessen var aktuel med romanen En ny tid i 2015. En dagbogsroman skrevet af fru Bagge, der i 1904 som ung skolelærerinde kom til Thyregod, hvor hun giftede sig med distriktslægen Bagge. Efter 23 års barnløst ægteskab er lægen død, og fru Bagge må nu forsøge at skabe sig et nyt selvstændigt liv. I januar 2017 udkom den selvstændige fortsættelse, Doktor Bagges anagrammer, hvor det er den gådefulde læge og ægtemand, der fortæller. I september 2018 fulgte romanen Telefon, og i oktober 2020 udkom romanen Kaptajnen og Ann Barbara. Den er efterfølgende blevet filmatiseret med Mads Mikkelsen og Amanda Collin i hovedrollerne. Filmen, der fik titlen Bastarden, havde biografpremiere i oktober 2023. I 2022 udkom Ida Jessens essay-udgivelse Endnu en bog jeg aldrig skrev, som hun i marts 2023 modtog Georg Brandes-prisen 2022 for. Og i oktober 2024 var Ida Jessen klar med bogen JEG VIL! - En forfatters portræt af Sigrid Undset. 20. oktober 2026 udgives romanen Ann Barbaras hvedebrødsdage. Den første bog i en ny trilogi om kvinden kendt fra Ida Jessens roman-bestseller Kaptajnen og Ann Barbara. Ida Jessen har også udgivet en række billedbøger for børn, flere af dem er illustrerede af Hanne Bartholin. Serien om elefantungen Carl er udråbt som en moderne klassiker, der med få virkemidler rammer essensen af barndom. Igennem årene har hun modtaget flere priser for sine bøger - bl.a. i 2010 De Gyldne Laurbær for Børnene, der også var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2010. For En ny tid blev Ida Jessen tildelt både Blixenprisen og DR Romanprisen 2016. Og i september 2025 fik hun overrakt Rungstedlundprisen 2025 af H.M. Dronning Margrethe i anerkendelse af et "markant forfatterskab i den store nordiske fortælletradition". Fotograf: Sara Galbiati, 2026

Bøger i samme genre: