Vidste du, at mandrillens næse bliver rødere, jo mere magt den har? At næseaben har svømmehud og kan svømme 28 meter under vandet? Og at der findes aber, som vinterbader i varme kilder?
Mogens Trolle, zoolog og prisvindende dyrefotograf, har de sidste otte år rejst verden rundt for at fotografere aber i den vilde natur. Fra mandriller og næseaber til orangutanger og lemurer. I denne bog deler han sine mest fantastiske abebilleder og fortæller spændende, overraskende og sjove historier og fakta om vores nærmeste slægtninge.