A Short History of Denmark in the 20th Century

Læseprøve

Over 350 sider fortæller Bo Lidegaard Danmarks og danskernes historie de seneste 100 år – fra systemskiftet i 1901, hvor den reelle magt overgik fra kongen til Folketinget, til det seneste i 2001. Lidegaard fortæller i overskuelig form og – også på engelsk – som sædvanligt velskrivende om, hvordan det danske samfund har udviklet sig gennem to verdenskrige, fra bondesamfund over industrisamfund og til det  informations- og videnssamfund, vi lever i i dag. Ud over de historiske begivenheder og personer beskrives begreber og bevægelser, der er særligt danske, og som udlændinge typisk ikke kender til: andelsbevægelsen, den såkaldte danske model for arbejdsmarkedet, forholdet mellem monarki og demokrati etc. Og naturligvis Danmarks særlige position under Besættelsen, hvor ikke mindst redningen af de danske jøder er kendt og agtet kloden rundt.

  • Antal sider400
  • ISBN9788702166316
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato02.06.2014

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Bo Lidegaard

Bo Lidegaard, f. 1958, er historiker, forfatter og politisk analytiker.

Har virket som embedsmand i Udenrigs- og Statsministeriet, været chefredaktør for Politiken og har udgivet en række storsælgende bøger, bl.a. Jens Otto Krag I-II (2001-2002), Kampen om Danmark 1933-1945 (2005), En fortælling om Danmark i det 20. århundrede (2011 og 2013), Landsmænd, de danske jøders flugt i oktober 1943 (2013), Redningsmænd – skandinaviske aktioner for at redde fanger fra tyske kz-lejre i krigens sidste år (2015), Danmark i krig (2018), og Uden mandat. En biografi om Henrik Kauffmann (2020). For sit forfatterskab har Bo Lidegaard modtaget danske såvel som udenlandske udmærkelser og priser. I 2021 udkom JOK, en revideret, opdateret og versioneret udgave af tobinds-biografien fra 2001 og 2002 – nu samlet i ét bind.

Foto: Simone Lilmoes, Gyldendal Medie 2021

Bøger i samme genre