Wayne W. Dyer

Beskrivelse

Wayne W. Dyer, 1940-2015, var en internationalt kendt og skattet amerikansk forfatter og spirituel lærer, som underviste i selvudvikling, både gennem utallige foredrag verden over, adskillige fjernsyns- og radioudsendelser samt mere end 40 bøger. Han havde en doktorgrad i pædagogisk rådgivning fra Wayne State University og var i mange år tilknyttet St. John’s University i New York som professor, men helligede sig det meste af sit liv til at motivere og inspirere tilhørere. En række af hans bøger (21 i alt) har ligget på New York Times bestsellerliste. Flere af hans bøger er udkommet på dansk. Læs mere om forfatteren på www.drwaynedyer.com

Læs mere

Seneste udgivelse

Næring til sjælen

Wayne Dyer (1940-2015) var en verdenskendt spirituel lærer, som gennem mange årtier underviste, motiverede og inspirerede mennesker til at udleve deres guddommelige potentiale og manifestere den bedste udgave af sig selv. Næring til sjælen er en hyldest til hans liv og indeholder korte tekster til hver dag i året, udvalgt fra hans omfattende forfatterskab. Der er tekster, som minder os om, hvor forunderligt og dyrebart livet er, at vi er elsket, minder os om at elske, at tage ansvar for vores liv, tilgive, at være venlige, at åbne os for livets dybe spirituelle dimension, tekster der får os til at overveje, hvad vi bruger vores tid på og fylder vores liv med, og hvad det i det hele taget er, vi går rundt og tænker på, for, som han skriver, kommer det, vi tænker på, til at fylde mere, også hvis vi tænker på noget negativt, eller at vi mangler noget. Bogen er fuld af citater, som kan få os til at smile, blive stille og reflektere eller måske op af stolen og i gang med noget godt. Wayne Dyers dybe indsigter lever videre i hans tekster. 

Bøger af Wayne W. Dyer