Forfattere | Gyldendal

Poul Behrendt

Poul Behrendt (f. 1944) er forfatter, universitetslektor, mag.art. og adjungeret professor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Bag sig har Poul Behrendt et forfatterskab, der igennem fire årtier har udfordret grænserne mellem virkelighed og fiktion. Første gang i bestselleren Bissen og Dullen (1984), der vandt Brandes-prisen og Weekendavisens Litteraturpris, om 68-generationens opgør med sig selv. Anden gang i pseudo-biografien Djævlepagten (1995) om dokumentaristen Thorkild Hansens fiktionaliseringer af sit eget liv. Tredje gang om en af årtusindskiftets banebrydende teoridannelser i Dobbeltkontrakten (2006) - om forfattere, der bevidst opløser skellet mellem virkelighed og fiktion. Og nu med Fra skyggerne af det vi ved (2019), om kunst som virkelighedsproduktion.

Fotograf: Asger Simonsen, 2019

Bøger af denne forfatter