Forfattere | Gyldendal

Peter Tudvad

Peter Tudvad er født i forstaden Holme ved Århus i 1966. Han er uddannet cand. mag i filosofi med sidefagsstudier i teologi og statskundskab fra Københavns Universitet. Indtil 2005 var han videnskabelig medarbejder på Søren Kierkegaard Forskningscenter.

Nu er han freelance-skribent og debattør ved flere tidskrifter og kan desuden opleves som foredragsholder. Basen på Nørrebro i København blev i 2006 skiftet ud med det hippe Kreuzberg i Berlin. Og fra de nye omgivelser dyrkes den helt store interesse fortsat: Søren Kierkegaards filosofi, liv og virke. Kierkegaard har været det store fokus i både videnskabelige og skønlitterære udgivelser. I 2010 udgav han Stadier på antisemitismens vej, en bog der belyser et nyt og mindre populært emne i Kierkegaards teologi ­”en glimrende og læseværdig bog, der berettiget advarer imod kristendommens antisemitiske potentiale.” (Politiken) Et af hans mest udbredte værker, Kierkegaards København, tager sin læser med tilbage til den tid og by, som Kierkegaard levede i, og hvorfra han tænkte de tanker, der har trukket dybe spor helt op til nutiden. Det er en bog, der på grund af sin ”saglighed, sin præcision, sin lærdom og sit gode sprog” varmt kan anbefales ifølge Kristeligt Dagblad.

Bøger af denne forfatter