DIGTERNE er klog og finurlig poesi om digtere - de store og de små. Om digteren, der holder øje med myrernes stier gennem køkkenet. Om digteren, der aldrig ved, om han skal spise den lidt gulnede streng mellem bananen og skrællen, eller om han skal pille den af. Om sufidigteren og selvindsdigteren. Om digteren, der lever sig ind i wienerbrød og forestiller sig, hvad spandaueren kan se af Værnedamsvej fra sin plads på bagerens hylde. Om digteren, der er kortere om aftenen end om morgenen på grund af tyngdekraftens pres på rygsøjlen – men det gælder egentlig også ikke-digtere. Og sådan er det måske hele vejen igennem med Pejk Malinovskis DIGTERNE.
