Forfattere | Gyldendal

Mette Eike Neerlin

Mette Eike Neerlin (f. 1979) skriver romaner og billedbøger til børn, typisk i en realistisk genre om alvorlige emner, hvor sproget og tonen er let og med en underliggende snert af humor. Et tema, som går igen i hendes bøger, er børn som bliver overset af deres omgivelser – eller som på anden vis er ”skæve” og uden for fællesskabet. For romanen HEST, HEST, TIGER, TIGER fra 2015 har hun modtaget Kulturministeriets Forfatterpris. I 2019 modtog hun skolebiliotekarernes pris: Pædagogisk Læringscenterforenings pris for forfatterskabet. Mette Eike Neerlin skriver desuden til både film og tv, bla. DR's prisbelønnede julekalender Julefeber. Hun er desuden manuskriptforfatter til filmen Honey (biografpremiere oktober 2024), instrueret af Natasha Arthy. Filmen bygger på romanen Hest, hest, tiger, tiger.

Bøger af denne forfatter