Marcel de Sade

Beskrivelse

Marcel de Sade eller le Marquis de Kériolet er født 1934 i Nordjylland. Uddannet regnskabsholder i Det Østasiatiske Kompagni, ØK. Bliver ofte benævnt som Danmarks første celebrity. Var siden 1960'erne en kendt figur i det københavnske jetset for blandt andet sin flamboyante tøjstil og som ekstravagant festarrangør. På hat med inderkredsen i den franske åndselite og ofte på rejse til eksotiske destinationer. Har fortalt historien om sit liv til Lars Henriksen og Thomas Rasmussen i bogen Verden vil betages (2018).

Foto: Thomas Cato, 2017

Læs mere

Seneste udgivelse

Verden vil betages

Historien om Danmarks eneste marquis tager sin begyndelse i en karet på vej fra Løkken mod Aalborg og bevæger sig herfra videre på første klasse til steder som Paris, Indien, Tunesien og Vatikanet og til personlige møder med blandt andre Maria Callas, Brigitte Bardot og hele den franske åndselite. Marquis Marcel de Sades eventyrlige erindringer handler også om ekstravagante selskaber i Gentofte-villaen, økonomisk bedrageri, en imponerende selvopholdelsesdrift, stormende forelskelser, fængselsophold, skræddersyede kostumer, fantastiske byture, faderskab og familie. Det hele fortalt uden fortrydelse og fyldt med gnist og nerve af Nådigskabet selv, sådan som han husker det. Verden vil betages er beretningen om Danmarks første celebrity, et arbejdsomt menneske med en god fantasi og hænder og hjerte på rette sted.

Bøger af Marcel De Sade