Lars Gundersen

Beskrivelse

Lars Gundersen, født 1954 i Sorø. Fotograf og grafisk tilrettelægger. Han har bidraget til talrige udgivelser af vidt forskellig art, f.eks. tidsskriftet "Victor B. Andersen’s Maskinfabrik" (1983-1999), opslagsværket "Brøndums Encyklopædi" (1996), drengedrømmen "Billedborgen" et portræt af Københavns Rådhus s.m. Allan De Waal (2005) og hyldestbogen "Morti Vizki" (2005). Sammen med vennen og forfatteren Asger Schnack har han udgivet "Stemmer og sten ved Assistens Kirkegård" (2000), "Stemmer og sten ved Vestre Kirkegård" (2003), "Skjulte skygger var pludselig en krop" (2008)," J. P. Jacobsen - Thisted" (2009) og "Viborg taler" (2010), som alle lader poesi og fotografi følges ad hånd i hånd.

I 2010 lavede han sammen med forfatteren Morten Søndergaard eksperimentet "Maskebal – til 50 masker af Lars Gundersen" der indvolverede ikke mindre end 15 danske forfattere i en fællesskrivning. Samarbejdet med forfatteren Jens Blendstrup er foreløbigt blevet til "Toværelses med lykkelig udgang" (2008) og bestselleren "Berlin øjenvidnevariationer" (2012).

Fotograf: Kurt Rodahl Hoppe, 2014

Læs mere

Seneste udgivelse

Havelågebogen

Forfatter Jens Blendstrup og fotograf Lars Gundersen har rejst land og rige tyndt og taget billeder af havelåger og digtet om, hvem der mon bor bag dem.

Mød den ganske almindelige familie, damen der samlede på diamanter, guds gave til menneskeheden, hende, der ville have ejet millioner, hvis tårer havde været guld, den listige hanrej, Keramikbitten, kørerlærer Ibsen og mange mange flere.

Bøger af Lars Gundersen

Vis mere