Kate Morton

Beskrivelse

Kate Morton (f. 1976) er født og opvokset i Australien, men bor i dag i London. Hun har studeret drama i London og har en master i engelsk litteratur fra University of Queensland.

Kate Morton væver fortid og nutid sammen i sine romaner om familierelationer, skjulte hemmeligheder og spørgsmålet om, hvad der driver gode mennesker til at gøre onde gerninger. Hun debuterede med romanen Huset ved Riverton i 2006 og har siden skrevet Den glemte have (2010), En fjern hvisken (2011), En velbevaret hemmelighed (2013) og Lake House (2016).

I 2019 udkom Kate Mortons nyeste roman på dansk, Urmagerens datter, der med et stort, spraglet persongalleri tager læseren på en rejse tilbage i tiden til et hus på landet, der bærer på en hemmelighed, og til de mennesker, der i tidens løb har boet i huset og sat sine spor på det og historien.

Mortons romaner er er udgivet i 42 lande på 34 sprog, og de er solgt i mere end 11 millioner eksemplarer verden over.

www.katemorton.com

Fotograf: Richard Whitfield

Læs mere

Seneste udgivelse

Urmagerens datter

Den australske stjerneforfatter Kate Morton er efter tre år tilbage med URMAGERENS DATTER – en stor roman om forbrydelse, kunst og kærlighed, om jalousi, bedrag og tab.

Mit rigtige navn er der ingen, der husker. Sandheden om, hvad der skete den sommer, er der ingen andre, der kender.

I sommeren 1862 slår en flok unge kunstnere sig ned i maleren Edward Radcliffes idylliske hus ude på landet på bredden af floden Themsen. Deres plan er at tilbringe en måned sammen og lade kreativiteten flyde frit i hinandens gode selskab og langt væk fra verdens larm. Men inden sommeren er omme, er en kvinde blevet dræbt af et skud, en anden kvinde er sporløst forsvundet, et kostbart arvestykke er væk, og Edward Radcliffes liv er lagt i ruiner.

Over 150 år senere falder den unge arkivar Elodie Winslow på sit arbejde over en gammel lædertaske, der indeholder et sepiatonet fotografi af en smuk ung kvinde i victoriansk påklædning og en kunstners skitseblok, der blandt andet indeholder den fineste tegning af et gammelt hus ved en flod. Hvorfor virker huset så bekendt på Elodie? Og hvem er den smukke kvinde på billedet? Og hvad er forbindelsen mellem billedet og skitseblokken? Så stor en tiltrækningskraft har disse to ting på Elodie, at hun gør noget, der er absolut forbudt: Hun smugler dem med hjem og starter sin egen private efterforskning.

Pressen skriver:

»En snirklet, kringlet historie, som binder én, så man er nødt til at hænge i til sidste side, hvorefter man skynder sig at google, hvor længe det plejer at tage Morton at skrive en roman. Denne her er fabelagtig.«
****** – Femina

»…de små hår på armene rejser sig i fryd.«
**** – Nordjyske

»… en flot og storslået fortælling med rigtig mange velkomponerede karakterer og et velfungerende og blomstrende sprog, der gør læsningen til en ren fornøjelse.«
Litteratursiden  

Bøger af Kate Morton

Tilføj til ønskeliste

Urmagerens datter

Kate Morton

Tilføj til ønskeliste

En fjern hvisken

Kate Morton

Tilføj til ønskeliste

Den glemte Have

Kate Morton

Tilføj til ønskeliste

Lake House

Kate Morton

Tilføj til ønskeliste

Huset ved Riverton

Kate Morton