
Jenny Colgan
Jenny Colgan, f. 1972 i Skotland, hvor hun også bor i dag på et lille slot nord for Edinburgh med sin familie. Hendes prisvindende bøger forener romantik med humor og er solgt i flere end 15 millioner eksemplarer verden over. Hun vandt i 2013 prisen Romantic Novel of the Year for Rosie Hopkins’ søde drømme, der er en hyldest til hendes barndoms slikbutikker. I 2018 vandt hun Romantic Comedy Novel of the Year for Velkommen til Floras sommerkøkken, hvor Flora MacKenzie forlader sit hektiske liv i London og slår sig ned på den lille, vindblæste ø Mure nord for Skotland. På Cicero har hun udgivet en række elskede feelgood-romaner, blandt andet Det lille bageri på strandpromenaden, Rosie Hopkins’ søde drømme og Velkommen til Floras sommerkøkken – og senest Strikkeklubben i 2025.
Fotograf: Charlie Hopkinson
Bemærk: Forfatterfotos og forsider må alene bruges i forbindelse med omtale af forfatteren og dennes bog/bøger. Husk tydelig kreditering af fotografen.




