De seneste ti år har forandret vores verden. I 2016 afslørede valget af Donald Trump og afstemningen om Brexit en ulmende utilfredshed med eliterne og deres verden. Flygtningekrisen i 2015 viste, at grænseløshed ikke blot betyder åbenhed, men også kan føre til afmagt. Da Rusland invaderede Ukraine i 2022, blev det tydeligt, at magt er virkelighed, og da USA gjorde krav på Grønland, lærte vi, at vi ikke kan regne med de gamle regler. Grænser har betydning. Staten eksisterer. Folkene eksisterer. Og de vil kæmpe for deres plads i verden.
Der bliver stillet helt nye krav til os. Vi står pludselig konfronteret med fælles opgaver, der forudsætter et vi, men vi lever med konsekvenserne af mange års svækkelse af dette vi.
Christian Egander Skov peger på den splittelse, som opstod, da vi glemte folket, og han insisterer på, at genopdagelsen af en folkelig position i politik, kultur og samfund er forudsætningen, hvis vi vil beskytte folkestyret mod såvel populismen som elitemagten.
Folket er bundet sammen af en fælles fortid og bærer en fælles fremtid i sine hænder. Folkelighed betyder, at vi er noget sammen og derfor skal noget sammen. Når vores fællesskaber udfordres af både globale strømninger og indre splittelser, må vi genopdage det folkelige.
