Birgitte Possing, født 1952, er dr.phil. i historie og antropologi. Birgitte Possing er privilegeret ansat seniorforsker på Rigsarkivet og adjungeret professor i komparative kulturstudier på Københavns Universitet. Tidligere har hun bl.a. været forskningschef på Nationalmuseet og direktør for Danmarks Humanistiske Forskningscenter.
Siden 1992 har Birgitte Possing udgivet en række historiske biografier om fremtrædende feminister, kvindelige politikere, skolepionerer og intellektuelle, bl.a. VILJENS STYRKE. NATALIE ZAHLE. EN BIOGRAFI OM KØN, DANNELSE OG MAGTFULDKOMMENHED fra 1992 og 1997 og UDEN OMSVØB. PORTRÆT AF BODIL KOCH fra 2007. I 2015 udgav Birgitte Possing det teoretiske værk IND I BIOGRAFIEN. Her stiller hun skarpt på biografien og dens kulturhistorie som genre.
Birgitte Possings gennemgående ambition har været at synliggøre oversete kvindelige personligheder. Således er Birgitte Possings forfatterskab koncentreret om at skrive de ufortalte historier om, hvordan disse kvinder bevægede sig fra en marginal ukendthed til en magtfuld position i offentligheden. Birgitte Possings biografier har vakt stor debat i Danmark, Norge, Finland og Sverige.
En biografi er en fortælling om og en fortolkning af et liv, mener Birgitte Possing. Biografierne er populære, tiltrækker læserne, og mange sluger dem råt. Alligevel er biografigenren ringeagtet, fordi dens metoder er så uigennemskuelige. Ind i biografien baner en vej gennem vildnisset af godt og skidt og giver læsere, kritikere og forfattere nye redskaber til at forstå, hvor meget der er på spil i biografien. Den er en etisk udfordrende og farlig genre, fordi den kan ære og agte, men også fordreje eller ødelægge et menneskes ry.
Biografien er som fortælling, kritik og etisk vidnesbyrd en vigtig del af vores kulturarv. Fra antikken til i dag har den været en del af både historieskrivningen og den litterære portrætkunst. Den ældgamle genre er traditionelt om og af mænd, men har i løbet af den seneste generation også åbnet sig for kvinder.
Birgitte Possing præsenterer her en måde at få hold på det store og uoverskuelige felt. Hun viser, hvordan biografier om statsmænd og politikere, intellektuelle, kulturpersonligheder og oprørere afspejler forskellige kulturhistoriske virkelighedsopfattelser. Hun inddeler biografien i otte arketyper og indkredser hovedstrømningerne i biografiens fortælletraditioner. Gennem analyser af vellykkede såvel som mindre vellykkede biografier viser hun, hvordan vi kan læse biografierne og opsnuse de fælder, der ligger i genre
