Magicalia






MAGICALIA er en ny fængslende fantasyserie af Jennifer Bell, forfatteren bag bl.a. bestsellerserien DU UALMINDELIGE. Få en forsmag på bogen her, og download sjove aktivitetsark længere ned på siden. 

 

Magicalia bogklubguide

Spørgsmål til din bogklub

10 gode spørgsmål som du kan bruge til at starte en bogklub-diskussion

Spørgsmål til forfatteren

Hør hvilke tanker Jennifer Bell, forfatteren bag, har gjort sig omkring Magicalia
Magicalia Aktivitetshæfte

Aktivitetshæfte

Design din egen magicore inspireret af Magicalias verden

Læs et uddrag fra bogens første kapitel:

Aftenen var gået helt efter planen, indtil et monster slugte Bitsys gymnastiktøjspose.
Hun havde lavet alle sine lektier, ryddet op på sit værelse og slået sin bedste ven, Kosh, i Mario Kart. To gange i træk.

Efter at de havde spist aftensmad, havde de pustet en luft-madras op, så han kunne overnatte i weekenden, hvor hans forældre ikke var hjemme, og følges med Bitsy og hendes far på ferie i Paris om mandagen. Der var kun én ting, de manglede at få gjort, inden de gik i seng.

»Optager om tre, to ...« Bitsy trykkede på en tast på sin computer, rettede på hovedtelefonerne og lænede sig frem mod den trådløse mikrofon på sit skrivebord. »Hej og velkommen til Poddingham, Oddinghams lokale nyheds-podcast. Det er fredag den niogtyvende marts. Jeg er jeres vært, Bitsy Wilder, og i denne uge har jeg besøg af vores sportsreporter –« Magicalia 

»– Koshan Ranasinghe!« Kosh udtalte sit srilankanske efternavn som en fodboldkommentator, der annoncerer et mål. Han sad ved siden af hende med en slidt Oddingham FC-hue trukket ned over det pjuskede, sorte hår og var som sædvanlig klædt i træningsbukser og en slidt T-shirt. »Nogle af jer vil måske også kende ham som avisbuddet, der uheldigvis kommer til at cykle gennem jeres blomsterbede. Kæmpe ros til mrs. Harris på Bridge Lane for altid at tage det så pænt!«

Bitsy holdt for mikrofonen med ærmet på sin trøje. »Mrs. Harris tager det i virkeligheden ikke særlig pænt. I går hørte jeg hende brokke sig til din mor.«

»Gjorde du det?« Kosh tav et øjeblik. »Det kan godt være, vi hellere må klippe det ud.«

Bitsy rystede på sit lyse, krusede hår og fortsatte. »Kosh er ret nedtrykt over fodboldkampen mellem Oddingham og Bletchy Town i aftes, men det vender vi tilbage til. Først skal vi have overskrifterne.«

Hun åbnede sin trofaste notesbog og forsøgte at ignorere en stærk følelse af skuffelse, mens hun begyndte at læse op: »Afskallet asfalt: Beboerne bekymrede, fordi hullerne i Church Street vokser. Spætteglæde: Synet af sjælden spætte har fået ornitologer helt op at flyve. Piketchup: Gartner i Oddingham har avlet en Pikachu-formet tomat.«

»Piketchup?« Kosh grinede. »Det må være en af de værste, du har lavet indtil nu.«

Bitsy sendte ham et opgivende smil. Hun elskede at finde på sjove overskrifter, hun ville bare ønske, Oddingham havde haft nogle mere interessant nyheder at byde på. Hun havde aldrig fattet, at hendes far havde valgt at flytte fra London til en kedelig lille by midt ude i ingenting, men hvis det nogensinde skulle lykkes hende at blive professionel journalist, måtte hun begynde med at rapportere om det, der foregik omkring hende. Også hvis det indebar, at hun skulle fortælle om grønsager, der prøvede at ligne andre ting.

Hun kiggede på opslagstavlen over skrivebordet. Den var fuld af avisudklip med artikler, som hendes mor havde skrevet. Matilda Wilder var død i en bilulykke, da Bitsy var fire år gammel, men Bitsys far, Eric, fortalte tit om hende – om hvordan hun havde været undersøgende journalist for BBC og havde rejst kloden rundt på jagt efter vigtige historier om korruption og uretfærdighed. Matilda havde også skrevet sine opdagelser ned i en notesbog. Bitsy var fast besluttet på at følge i hendes fodspor.
Bitsy rettede igen blikket mod notesbogen og skulle lige til at begynde på sit indslag om hullerne i asfalten, da et tordnende brag gav genlyd i hele huset.

»Hvad var det?« spurgte Kosh. »Det lød som torden ... men inde i huset.«

Bitsy tog hovedtelefonerne af. Hun kunne høre stemmer nedenunder – hendes fars og en anden, som hun ikke kunne placere. Der var noget i hendes fars tonefald, der fik hendes hjerte til at hamre afsted.
Hun stoppede notesbogen i lommen på sine jeans og skyndte sig hen og åbnede døren. En underlig skygge var på vej op ad trappen. Det lignede omridset af et stort dyr med kugleformet hoved og lange knurhår. »Far?« kaldte hun usikkert. Hendes far havde en langt ude sans for humor. Det kunne være, han prøvede at lave en prank på hende. »Far, er det –?«

Men ordene satte sig fast i halsen på hende, da en hamster på størrelse med et badekar tungt pustende fik slæbt sig op til toppen af trappen. Hele dyrets krop var dækket af ametyst-farvet pels bortset fra en skaldet plet oven på snuden, hvor et spidst, sort næsehornshorn stak frem. Bæstets violette øjne strålede, da det opdagede vasketøjskurven på afsatsen uden for Bitsys værelse. Det brasede hen til kurven, greb den i kløerne og åbnede gabet, så hun fik udsigt til fire forvoksede fortænder, inden det kylede indholdet med gymnastikpose og det hele langt ned i halsen.

»Hvad pokker er det for én?« udbrød Kosh chokeret og sprang op fra sin stol.

Bitsy vaklede baglæns. I et splitsekund tænkte hun, at det kunne være, hun så syner – en lilla hornhamster kunne umuligt være virkelig. Men så gav det bare ingen mening, at Kosh også kunne se monsteret. »Aner det ikke!« spruttede hun og søgte ly omme bag døren til sit værelse. »Gem dig!«
Kosh kom i en fart hen og pressede sig op ad væggen ved siden af hende. »Tror du, den er farlig? Hvad hvis den har tænkt sig at æde os?«

Den usikre klang i hans stemme matchede den nervøse fornemmelse, Bitsy havde i maven. Hun kiggede ud gennem dørsprækken. Hornhamsteren sad på bagbenene og proppede sig med indholdet af hendes fars bogreol. Det virkede, som om den var absolut altædende ... »Vi bliver nødt til at snige os ned ad trappen og finde min far – det kan være, han har problemer,« hviskede hun og håbede desperat, at han var okay.

Da hornhamsteren trampede videre ind på hendes fars værelse på den anden side af afsatsen, tog hun sig sammen og listede sig frem bag døren. »Kom, det er nu vi har chancen.«

De begyndte at snige sig hen mod trappen. Ligesom de fleste andre i Oddingham boede Bitsy i et gammelt hus med knirkende gulvbrædder. Knæene dirrede under hende, mens hun listede sig afsted og forsøgte at huske, hvor man kunne sætte fødderne, uden at det larmede. Kosh fulgte omhyggeligt i hendes fodspor med armene strakt ud til siderne for at holde balancen. Da Bitsy nåede hen til trappen, greb hun fat i gelænderet og satte hjemmeskoen ned på det øverste trin ...

Men lige i det øjeblik hun lagde vægten forover, hørte hun døren til sin fars værelse bevæge sig, og hornhamsteren kom vraltende ud, mens den gnaskede på et af de slips, hendes far brugte på arbejde. Dens kinder var udspilede, så de var på størrelse med badebolde, og proppet med så mange ting med underlige faconer, at hornhamsteren dårligt nok kunne få hovedet gennem døråbningen.

Monsteret fik øje på dem, og Bitsy stivnede. I en fart slugte den resten af hendes fars slips og sænkede sit horn, som om den bukkede for dem.

Kosh tøvede. »Hvad sker –?«

»Yeeee!« Med et højt hvin tog hornhamsteren sigte.

»Den er sur!« skreg Kosh og skubbede Bitsy i ryggen. »Afsted!«

De tumlede ned ad trappen med to trin ad gangen, mens hornhamsteren ramlede ind i væggen bag dem. Trappen rystede og skælvede, som var den blevet ramt af et jordskælv. Gips dryssede ned fra loftet, og et par billeder drattede ned fra væggen og blev smadret mod trappetrinnene. Bitsy landede på gulvet nede i stueetagen, mens hun prøvede at hoste støvet op af lungerne. Så styrtede hun hen ad gangen. Hun kunne høre stemmer inde fra stuen.

»Giv mig så den bog!« snerrede en kvinde.

»Du får den ikke,« sagde Bitsys far sammenbidt. »Det er ikke din.«

Med en sidste kraftanstrengelse kastede Bitsy sig ind ad døren med Kosh i hælene og bremsede midt på gulvtæppet. En høj, sorthåret kvinde med bleg hud gik frem og tilbage henne foran tv’et. Bitsy havde aldrig set hende før, men hun så ret iøjnefaldende ud med en tætbarberet undercut, sort eyeliner, combatbukser og store motor cykelstøvler.

»Bitsy!« Eric Wilder blinkede med øjnene bag stål-brillerne. Han havde spildt te på trøjen, og et tomt krus trillede frem og tilbage på gulvet foran ham. »Jeg, øh, jeg taler lige med en uanmeldt gæst. Tag Kosh med op ovenpå igen og –«

Men inden han havde nået at tale ud, kom  hornhamsteren med en rasende brølen brasende ind ad døren bag ham. Flager af flænset tapet hang og dinglede fra dens horn, og den havde kager af støv i knurhårene, som om den havde dyppet hovedet i flormelis. Den tog et overblik over stuen og fikserede Bitsy og Kosh med en ildevarslende stirren som for at sige: I kan godt gøre jer klar til at komme ned til jeres beskidte vasketøj.

Eric stivnede. »Ved nærmere eftertanke: I gemmer jer begge to omme bag ved mig. Nu!«
Bitsy greb Kosh i armen, og de dukkede ned bag den nærmeste sofa. »Hvad foregår der, far?« spurgte hun ånde-løst. »Hvad er det for en tingest?«

»Det er en magicore,« sagde Eric og bakkede forsigtigt væk fra hornhamsteren. »Det er kraftfulde væsener, der bliver fremmanet af en følelsesmæssig energi. Den her særlige art bliver fremmanet af grådighed.«

Et uhyre fremmanet af grådighed? Tanken fik det hele til at køre rundt for Bitsy og gjorde hende svimmel. »Det forstår jeg ikke. Hvad laver den her? Og hvem er hun?«

Den sorthårede kvinde betragtede Bitsy med et skævt smil. Hun havde handsker med nitter på og en daggert-formet ørering af bronze i det ene øre. Eric skulede til hende, og et udtryk af smerte gled hen over hans ansigt, ligesom det også sommetider skete, når han talte om Bitsys mor. »Det skal jeg nok forklare jer senere. Lige nu skal I bare holde jer i dækning begge to.«

Bitsy mærkede en fornemmelse af kulde i brystet, som var hun blevet stukket med en istap. Hvor vidste hendes far den slags ting fra? Var der noget, han havde holdt hemmeligt for hende? Det gav ingen mening.

Magicalia 1 - En forunderlig jagt

Magicalia 1 - En forunderlig jagt

Magicalia - en forunderlig jagt er første bind i en ny fængslende fantasyserie af Jennifer Bell, forfatteren bag bl.a. bestsellerserien De ualmindelige. Til alle fans af fx Nevermoor, Skandar og Pokemon!

Bitsy og Kosh keder sig bravt i den stille by Oddingham, men så bliver Bitsys far pludselig kidnappet af en mystisk kvinde og en kæmpe lilla hamster med horn i panden! De to venner må nu ud på en vanvittig rejse i en verden fuld af magicores – sære væsner, der kan fremtrylles ved hjælp af minder og følelser. Bitsy og Kosh følger en række spor, som de finder i den mystiske bog Magicalia, et bestiarium efterladt af Bitsys afdøde mor. Undervejs på deres forunderlige jagt, der bringer dem til både London, Taj Mahal og Versailles, opdager vennerne, at de selv har evnen til at frembringe magicores, som kan hjælpe dem med at redde Bitsys far.

Dyk ned i flere kendte børnefigurer