Svensk journalist skriver romaner inspireret af virkelige kriminalsager

OM FORFATTERENTina Frennstedt er en af Sveriges førende kriminalreportere og har arbjedet med TV og på flere større svenske aviser. Hun har her haft speciale i "cold cases" - uopklarede forbrydelser. Hun debuterede som krimiforfatter med FORSVUNDET, som blev solgt til udgivelse i en lang række lange og sikrede hende prisen for bedste krimidebut 2019 i hjemlandet Sverige (Crimetime Award 2019).

Vi er vilde med true crime på tv og podcast. Svenske journalist Tina Frennstedt kender alt til lige netop dét, for hun har rapporteret om nogle af de mest frygtelige kriminalsager i 25 år. Med krimiserien COLD CASE, træder hun ind i fiktionens verden, men trækker på sin erfaringer og lader sig inspirere af virkelighedens hændelser. Tina Frennstedts anden krimiroman COLD CASE: HOVEDVEJ 9 udkommer på dansk d. 23. februar 2021.

 

Af Rasmus Meldgaard Harboe

En kontroversiel kvindelig kunstner findes død i Stenshuvud Nationalpark. Noget mudder ved siden af liget viser sig at være præcis det samme som det, der blev fundet på gerningsstedet, hvor den unge pianist Max Lund blev myrdet 15 år forinden. Da Tess Hjalmarson, kriminalinspektør og chef for Skånes "cold case"-gruppe, begynder at grave i sagen, ser hun ikke umiddelbart andre koblinger mellem de to ofre. Men samtidig med nyheden om mordet begynder en kæderække af dramatiske hændelser at finde sted i Österlen – og en ung mor begynder at mistænke sin mand for at være en anden, end den hun troede, at han var.

Sådan lyder plottet til HOVEDVEJ 9, som er den anden bog iden true crime-inspirerede COLD CASE-serie, der følger Tess Hjalmarson og hendes ”cold case”-gruppe. Forfatteren bag romanen er den svenske journalist Tina Frennstedt, som gennem 25 år har rapporteret om nogle af de mest frygtelige kriminalsager, vi har oplevet i Skandinavien de seneste årtier.

Hovedvej 9

Hovedvej 9

En kontroversiel kvindelig kunstner findes død i Stenshuvud Nationalpark. Noget mudder ved siden af liget viser sig at være præcis det samme som det, der blev fundet på gerningsstedet, hvor den unge pianist Max Lund blev myrdet 15 år forinden. Da Tess Hjalmarson, kriminalinspektør og chef for Skånes "cold case"-gruppe, begynder at grave i sagen, ser hun ikke umiddelbart andre koblinger mellem de to ofre. Men samtidig med nyheden om mordet begynder en kæderække af dramatiske hændelser at finde sted i Österlen – og en ung mor begynder at mistænke sin mand for at være en anden, end den hun troede, at han var ... 

PRIS199,95 kr.

True crime er en gråzone

I fiktionsbøgernes verden har vi bidt negle over kriminalsager i årtier. For eksempel i slutningen af 1800-tallet, da Sir Arthur Conan Doyle fik hele verden til at holde vejret til sine romaner om detektiven Sherlock Holmes.

”Med kriminalhistorier har man både gyset og et pay-off, især hvis du får morderen serveret til sidst. Og så kan du selv sidde og gætte med undervejs. Hvis det så bliver true crime, er det endnu mere interessant, for så er det jo ægte, og det kan nærmest være en af dine naboer, der er forbryderen,” forklarer Thessa Jensen, som forsker i fankultur ved Aalborg Universitet.

I nyere tid er det måske mere navne som Jussi Adler-Olsen og Camilla Läckberg eller dramaserier som ’Broen’ og ’Forbrydelsen’, der får os til at gyse på dén måde. Men det er altså også true crime – på godt og ondt.

”Det er en sammenblanding af fiktion og virkelighed. I true crime-dokumentarer laver man ofte rekonstruktioner og blander dem med virkelige politifotos, og derfor kan det være svært at se forskel på det det faktiske og det fiktive. Det er en stor gråzone,” fortæller lektor i film og medievidenskab, også ved Aalborg Universitet, Jørgen Riber Christensen.

Når vi taler om true crime, bliver de virkelige sager oftest formidlet af journalister, som sætter politiets efterforskning under lup. Retsdokumenter og beviser bliver kulegravet, og scener bliver dramatiseret og rekonstrueret. Ofte følger vi sideløbende nøglekaraktererne på helt tæt hold, og det betyder, at der også bliver blandet følelser ind i sagerne. Det er her, true crime begynder at have problemer, fortæller Thessa Jensen:

”Man gør for eksempel seriemordere til hovedkarakterer, og det er svært at tage hensyn til ofrene. Morderen får ofte navn på, mens ofre står helt ansigtsløse,” siger hun.

Den problematik er man ud over i fiktion. Måske netop derfor er krimiromaner inspireret af true crime med den samme nerve af ”virkelig hændelser” blevet så stor en succes de seneste år.

 

Tag true crime-quizzen:

 

Bruger det som terapi

Den true crime-inspirerede krimilitteraturs popularitet er COLD CASE et godt eksempel på. For selvom det ville være nærliggende for en journalist, der er så meget inde i nogle af de allermest skrækindjagende kriminalsager at skrive en ren true crime-roman, er det ikke Tina Frennstedts greb. Alligevel er der en del elementer i bøgerne som er hentet direkte fra den kriminelle virkelighed, som Tina Frennstedt har rapporteret om i de svenske medier. I seriens første bog, COLD CASE: FORSVUNDET, er der blandt andet draget inspiration fra Danmarks kriminalhistorie forklarer Tina Frennstedt.

“Valby-manden i min bog er jo virkelig og blev pågrebet for otte år siden i Danmark. Amagermanden, som han kaldes. Han brød altid ind hos enlige, ensomme kvinder og småbørnsmødre, når manden var taget på arbejde. Ofte overgår virkeligheden fantasien.”

Men det er desværre ikke alle sager, der bliver løst. Både seriens første og anden bog er også inspireret af uopklarede sager. Derfor har det, for forfatteren selv, været vigtigt at få lov til at skrive en rigtig slutning. Faktisk er det en slags terapi for hende at have den frihed i sin roman, fortæller hun til Expressen:

“Det er frustrerende ikke at få noget afsluttet, først og fremmest for de pårørende, men også som journalist. I mange tilfælde har jeg været dybt engageret: jeg har lagt uendeligt med timer i research. Hvis man aldrig finder ud af, hvad der er sket, så føles det som om, at der ikke bliver bundet knude på posen.”