34_checkmark

Fragt kun 29,95 kr. 

Psykiske lidelser rammer hver tredje af os – men de pårørende bliver overset

Man kan føle sig både magtesløs, vred, angst og trist, når man er pårørende til et menneske med en psykisk lidelse. Nogle bliver endda selv syge af det. Bogen TÆT PÅ MEN UDENFOR sætter fokus på de ofte oversete pårørende – og er særligt til dig, som lever med et menneske med en psykisk lidelse i dit liv. 
Tæt på, men udenfor 

Af Michelle Tubæk Gram 

»Jeg var 16 år, da en veninde fik en psykose. Vi var på ferie i udlandet sammen, da hun begyndte at blive fjendsk på en måde, jeg ikke forstod. Jeg undrede mig, men vidste ikke, hvad der var galt. Hun blev mere og mere eksalteret og manisk og ville ikke spise. Til sidst talte hun sort og begravede mine penge og mit ur på en strand. Hun blev hentet af en dansk læge, fløjet hjem og indlagt. Efter nogle uger blev hun udskrevet, og det var dét. Vi talte aldrig om episoden, og ingen i vores fælles omgangskreds talte om den. Vi manglede sproget.«

 

Sådan beskriver forfatter til bogen TÆT PÅ, MEN UDENFOR, Anna Bridgwater, sin første oplevelse med at være pårørende til et menneske med en psykisk lidelse. 

 

Det skulle ikke blive sidste gang, at Anna Bridgwater blev pårørende i den sammenhæng – til gengæld blev det hurtigt tydeligt for hende, at vi kan opnå meget, hvis vi får en større forståelse:

 

»Hvis jeg havde vidst, hvad jeg kunne sige og gøre, når andre havde psykiske udfordringer, havde jeg måske kunne undgå nogle kriser og konflikter.«

 

 
Pårørende rammes hårdt

Hver tredje dansker rammes af en psykisk lidelse på et tidspunkt i livet. Men at være pårørende til et menneske, der rammes, er heller ikke omkostningsfrit; faktisk viser forskning fra Region Sjælland, at hele 70 procent af de pårørende oplever, at de bliver meget belastet – og mange bliver så belastet, at de faktisk selv får brug for hjælp.

 

Komikeren Geo er én af de danskere, der i bogen fortæller ærligt om, hvor hårdt det kan være at være tæt på et menneske med en psykisk lidelse – i dette tilfælde hans egen far:

 

»Der blev sat en streg i sandet den dag, hvor jeg havde kræft og i princippet lå for døden, og han brugte tiden på at klippe og klistre. Under mit kemoforløb klippede han udklip fra avisen. Han klippede overskrifter som ‘Geo: Kræften er tilbage!’ Der var otte sider, der var klistret og sat op på ark, og så skrev han: ‘Det har du godt af, håber, du dør’, og det sendte han til mig. Det var i princippet en lettelse. Jeg mistede det sidste håb om, at der var noget menneskeligt. Da han hånede mig, fordi jeg var syg, det var simpelthen dråben. Da jeg var blevet erklæret rask efter at have haft kræft for anden gang, cyklede jeg bag ham på Gammel Kongevej. Alle andre, der var blevet erklæret rask, ville råbe ‘Hey far!’ Men jeg klappede mig på inderlommen, for jeg ville være sikker på, jeg havde de strips, som jeg havde fået af politiet, så jeg kunne lave en civil anholdelse og sætte ham fast til en lygtepæl.«

 

Der findes et akut behov for nu at sætte fokus på netop de pårørende i psykiatrien, mener psykolog Jens Einar Jansen og journalist og forfatter Anna Bridgwater, der sammen har skrevet bogen TÆT PÅ, MEN UDENFOR i samarbejde med Psykiatrifonden.

 

I bogen får du den nyeste viden og faglige indsigter, der kan klæde dig på til bedre at håndtere det at være pårørende til et menneske med en psykisk lidelse. I bogen får du også en lang række vidnesbyrd fra både kendte og ukendte danskere, der alle har levet eller lever med en person med en psykisk lidelse. 

Tæt på, men udenfor

Tæt på, men udenfor

Omkring hver tredje dansker bliver på et tidspunkt i livet ramt af en psykisk lidelse. Og de har pårørende, hvis tilværelse også bliver kraftigt påvirket. Mange pårørende oplever, at de er tæt på lidelsen, men alligevel står udenfor – de føler sig typisk forvirrede, magtesløse, vrede, angste og triste. Midt i kaosset, afmagten og sorgen er der en vej – også for de pårørende.

Tæt på, men udenfor indeholder den nyeste viden, forskning og psykolog-faglige indsigter i pårørendes krisereaktioner, tanker og handlemønstre. Bogens mange personlige beretninger fra kendte og ukendte mennesker, som har været i berøring med psykisk lidelse, giver indblik i de store udfordringer ved at være pårørende. Samtidig giver beretningerne et blik ind i en tabubelagt verden.
Forståelse og indsigt giver en form for lindring for de pårørende, viser forskningen – det samme gør viden om, hvordan personen,
der er ramt af en psykisk lidelse, bedst støttes, samtidig med at den pårørende passer på sig selv og forstår, at det er afgørende
at værne om sit eget helbred.

PRIS224,95 kr.