Sofie Lassen-Kahlke blev ’ramt’ af voksenlivet – og har skrevet en bog om det
Sofie Lassen-Kahlke svinger selv pennen i denne bog, hvor hun deler ud af anekdoter og historier fra sin egen hverdag.
Forfatterfoto: Martin Greis-Rosenthal
Hun er kvinden, mange danskere kender fra film og serier, og på hjemmefronten kører det med mand, tre børn og en dejlig villa. På overfladen. For hun bliver alligevel ramt, da hun runder de 40. For er hun overhovedet lykkelig? Det sætter hun sig for at undersøge i dette kærlige, melankolske og humoristiske portræt.
”Jeg sad i svømmehallen og kiggede på mine børn få svømmeundervisning i den samme svømmehal, som jeg selv gik i, da jeg var barn. Og der mærkede jeg pludselig et sug i maven og en følelse af at ønske, at jeg var en lille pige igen,” siger Sofie Lassen-Kahlke om inspirationen til bogen.
”Jeg blev ramt af, hvordan det hele kører i ring. At det pludselig var mig, der sad på der på kanten af bassinet og var den voksne. Og samtidig blev jeg ramt af følelsen af, hvor lidt voksen jeg følte mig. Jeg følte, at alle andre var meget bedre til at være voksen end mig. Da jeg kom hjem, begyndte jeg at skrive, for jeg følte, der lå en masse små historier i de tanker, der ramte mig lige der midt i svømmehallen.”
Jeg blev ramt af, hvordan det hele kører i ring. At det pludselig var mig, der sad på der på kanten af bassinet og var den voksne.
I RAMT undersøger Sofie Lassen-Kahlke lykken ved voksenlivet gennem 39 små historier om at blive 40. Måske findes svaret ved at få et par nye bryster henne hos plastikkirurgen, gennem købet af en ødegård eller ved at hun får skrevet den der krimi, som hun altid har haft en ambition om at gøre. Og skriveprocessen har gjort den forfatterdebutanten klogere.
”Jeg har fundet ud af, at ens drømme ligger derude. Man skal bare ud at hente dem. Man er selv herre over rigtig meget, og det giver en ro i kroppen. Jeg har også fundet ud af, at lykken for mig ligger i at være tilfreds med, hvor jeg er, hvordan jeg ser ud og at skrue ned for tempoet, så jeg kan høre viserne tikke, nyde nuet og kigge på dem jeg elsker.”