Den populære britiske spionforfatter døde i december 2020, men i skrivebordsskuffen lå en færdig roman. En roman, der var blevet skrevet på om og om igen for kun at lande i skuffen igen. Lige indtil sønnen Nick Cornell fandt den efter forfatterens død. »Det er en fremragende bog, så hvorfor kommer den først nu?« spørger sønnen og fremsætter selv en teori i efterordet til SØLVBLIK, som du kan læse et uddrag af herunder.  

Efterord af Nick Cornwell

Min far havde trukket en fuldstændigt skarp grænse: Han ville ikke diskutere de gamle, gulnede, let jordslåede hemmeligheder omkring sit arbejde i efterretningstjenesten.

 

Han nævnte ingen navne, og ikke engang til sine nærmeste afslørede han noget om sin tid som hemmelig agent.

 

Jeg kender intet til den periode i hans liv, som ikke er tilgængeligt for enhver på tryk.

 

Trods sin fratræden fra Secret Intelligence Service i tresserne var han loyal over for Tjenesten og overholdt sin tavshedspligt.

 

Hvis der var noget, som sårede ham dybt, var det, når vore dages højtstående embedsmænd insinuerede, at han ved det, han skrev eller undlod at skrive, havde forrådt sine tidligere kolleger.

 

Det var en påstand, som lejlighedsvis blev fremsat som reaktion på hans bredsider mod politiseringen af efterretningsarbejdet.

 

Det var usandt, og i mange år dukkede gamle kolleger stilfærdigt og uanmeldt op hos boghandlere og på fredelige landeveje – tilfældige, korte møder, som varede tilstrækkeligt længe til at fortælle ham, at de vidste det.

 

Men Sølvblik gør noget, som ingen anden le Carré-roman nogensinde har gjort.

 

Den viser en Tjeneste, der er fragmenteret: fyldt med politiske fraktioner, ikke altid solidarisk med dem, som den burde værne om, ikke altid effektiv og vagtsom, og i sidste ende ikke længere sikker på, at den kan retfærdiggøre sin eksistens.

 

I Sølvblik er britiske spioner, ligesom mange af os, blevet usikre på, hvad landet står for, og hvem vi selv er.

 

Det, som gjaldt for Karla i Til døden jer skiller, har ramt os selv: Der er ikke tilstrækkelig  medmenneskelighed inden for Tjenesten – og nogle begynder at sætte spørgsmålstegn ved, om det hele er prisen værd.

 

Jeg tror ikke, han kunne få sig til at sige det højt.

 

Jeg tror, at han bevidst eller ubevidst kviede sig ved at skulle fortælle disse sandheder til – om – den organisation, der gav ham et hjem, da han midt i det tyvende århundrede trængte til et fast holdepunkt.

 

Jeg synes, han har skrevet en fremragende bog, men jeg tror, at han ved nærmere eftertanke følte, at den kom for tæt på den ubehagelige sandhed, og jo mere han arbejdede på den, jo mere han forfinede den, des tydeligere blev det – og her er resultatet.

 

Du må danne dig din egen mening, og den vil være lige så god som min, men det er sådan, jeg tror, at det hænger sammen.

 

Min far lever på disse sider og stræber som altid efter at fortælle sandheden, berette en god historie og vise dig verden.

 

Velkommen til Sølvblik.

- Nick Cornwell, Juni 2021

Nick Cornwell er John le Carrés yngste søn. Han er forfatter og skriver under navnet Nick Harkaway.