Salman Rushdie udkommer med ny roman om USA: ”Mørket er her stadig”

I Salman Rushdies QUICHOTTE rejser en mand tværs over USA i jagten på sin drømmekvinde, som han kun har set gennem fjernsynsskærmen. Rejsen bliver et møde med et splittet og ødelagt land, som muligvis kan reddes af kærlighed. QUICHOTTE udkommer nu på dansk.

Af Anne-Sophie Uldall Petersen / Forfatterfoto: Rachel Eliza Griffiths

Du er vant til at bruge klassikere som inspiration til dine romaner. Hvorfor var historien om Don Quixote et godt udgangspunkt for denne roman?

”Det er en road roman (hvor karaktererne rejser, red.), picaresk og billedlig, og til den genre er Don Quixote forfaderen. Jeg brugte også andre romaner som inspiration – Voltaires CANDIDE, som også handler om en uskyldig på farten i mørke tider, og Collodis PINOCCHIO, som fungerede som inspiration til min ”Sancho”, og Fariduddin Attars CONFERERENCE OF THE BIRDS – en persisk fortælling om en rejse, der hjalp mig med at forme Quichottes rejse. Bøger bliver skabt af oplevelser, fantasi og sprog – og også af andre bøger.”

TEST DIG SELV: Kan du finde rundt i Salman Rushdies klassiske referencer? 

Salman Rushdie fortæller om QUICHOTTE (artiklen fortsætter under videoen):

 

I romanen bliver din hovedperson forelsket i en tv-stjerne, han kun har set gennem en skærm. Hvad vil du sige med det?

”Romanen udforsker mange former for kærlighed – kærligheden mellem fædre og sønner, mødre og døtre, brødre og søstre og også kærligheden til et land. Den romantiske kærlighed mellem Sam DuChamp og Salma bliver behandlet på næsten komisk vis – det er historien om en mand, som er så opslugt af fjernsyn, at han glemmer, hvad der er ægte, og hvad der ikke er. Men historien ender uventet, hvilket jeg ønskede, at den skulle. Kærlighed er tåbelig, men den er ikke kun tåbelig.”

Din roman udforsker også det politiske landskab i USA, som er blevet formet af den tidligere Præsident Trump. Men han bliver aldrig nævnt i romanen. Hvorfor?

”Jeg skrev ikke om den væmmelige person, men i stedet om det splittede USA, der gav ham magten. Det USA er her stadig, selvom han er væk. Nogle af skyggerne har løftet sig, men mørket er her stadig.”

 

Find alle bøger af Salman Rushdie her