Sådan taler du om klima med dit barn

Klimaforandringer bliver mere og mere synlige i vores hverdag, men det kan være en udfordring at tale med børn om det på en måde, hvor de ikke bliver bange. Flere og flere børnebøger har klimaforandringer som omdrejningspunkt, og disse bøger er en oplagt indgangsvinkel til gode og lærerige samtaler med dit barn om klima.

Stærke fortællinger af Adam O. – modtager Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger 2020

Vilde agenter

Vores planet
Fra 9 år

Vores planet

Fokus på klima i bogversionen af den populære Netflix-dokumentarserie OUR PLANET.                                                                 

Følg med på en rejse gennem isdækkede landskaber, tætte jungler og endeløse oceaner, hør om de planter og dyr, der lever der, og om hvordan alting hænger sammen i ét stort puslespil på Jorden, hvor vi alle sammen bor! i Nu kan du fordybe dig i smukke fotos fra den populære Netflix-serie kombineret med flotte farveillustrationer og læse alt om VORES PLANET.

Vores planet er realistisk i forhold til klodens tilstand og de klimaforandringer, der truer os alle, men den har også et opløftende og håbefuldt budskab om, at vi stadig kan nå at gøre noget ved det, hvis vi handler nu.

PRIS179,95 kr.
Fiskepigen
Fra 9 år

Fiskepigen

Gennemillustreret kortroman, der foregår i en verden hærget af voldsomme storme og oversvømmelser som følge af klimaforandringer.

Der er ikke meget at se, natten er kulsort, men jeg kigger efter noget helt bestemt. Dér er det. Langt, langt ude i horisonten kan jeg se lyset fra fyrtårnet. Så længe det lyser, er vi ikke helt alene i verden, Frede og jeg.

En pige passer på sin lillebror Frede, der ikke er helt normal. Imens raser en voldsom storm, der har oversvømmet alt, undtagen deres hus på bakken. De venter på, at deres mor og far skal komme hjem. Mens dagene går, fortæller pigen historier om dinosaurer og fisk, og om fiskepigen, der er bedste ven med alle havets dyr. Udenfor bliver stormen værre.

PRIS224,95 kr.
Vitello redder verden
Fra 5 år

Vitello redder verden

Vitellos mor ser nyheder en tirsdag morgen og bliver i rigtig dårligt humør: ”Sult og forurening og elendighed,” siger hun og forudser jordens snarlige undergang. Det bekymrer selvfølgelig Vitello, der ser en lysende fremtid for sig med stor rigdom og en sportsvogn - det vil han ikke risikere at gå glip af, så han går ud for at hente sine venner, så de sammen kan redde verden.

PRIS116,95 kr.
Det hus Jack (og Melissa) byggede
Fra 7 år

Det hus Jack (og Melissa) byggede

Billedbog af to af de allerstørste i dansk børnelitteratur: Kim Fupz Aakeson og Lilian Brøgger.

I et ødelagt landskab møder to børn hinanden og begynder at tale sammen:

De er stille lidt.”Vi burde bygge noget,” siger pigen så. ”Hvad?” ”Et hus,” siger pigen og ser op. ”Hvis der nu kommer regn?” Og Jack kan lide at nogen siger vi. Han får faktisk lyst til at bygge noget med den pige. Gerne et hus, der er ikke mange tilbage. ”Du har en hammer, jeg har en sav?” siger pigen. ”Vi bygger et hus,” siger Jack så.

En lille spire af håb, der kan vokse og blive begyndelsen til en ny verden.

PRIS206,95 kr.
En som Hedvig
Fra 5 år

En som Hedvig

En som Hedvig er en poetisk og rørende billedbog om at ville gøre det gode i en kompleks verden – og om hvordan muligheden for at gøre en forskel, altid er tilstede, uanset om man er lille eller stor. 

Otto vil gerne redde verden. 

’Åh Otto,’ siger hans forældre, ’det kan du ikke helt alene.’ 

En dag møder han den gamle dame Hedvig og det går op for ham, at mindre måske kan gøre det.

Pressen skriver: 

»En meget aktuel, poetisk og rørende billedbog. «

- Litteratur til danskfaget (03.10.19)

»En bog der er oplagt til at perspektivere klimasnakken i indskolingen, men tillige en bog om, at venskaber ikke kan sættes på formel.«
- Christina Wung-Sung, Bausagerbooks, (08.10.19)

»Bogen er flot illustreret med spændende detaljer og farverige tegninger, og der er et fint sammenspil mellem forfatter og illustrator så tekst og billeder hænger sammen. Bogen lægger op til samtale med barnet om hvilken forskel vi hver især kan gøre for at hjælpe andre.«
- Kirstine Louise Grøngaard, Lektør

»En som Hedvig er en kærkommen billedbog, der minder os om, at muligheden for at gøre en forskel altid er til stede. Vi kan starte i det små og vende blikket mod vores næste. Dén næste, der måske er en ensom nabo som Hedvig. Alle kan vi hver især bidrage på vores måde i forsøget på at redde verden. Ingen kan ændre alt, men alle kan ændre lidt […] En billedbog der lægger op til mange samtaler om stort og småt. Mest stort.«
***** - Mette Borch Nielsen, Pædagogen, (06.11.19)

»Mette formår på fineste vis at fortælle om hvad vi kan gøre for at hjælpe hinanden og måske redde vores jord et lille stykke ad gangen. Illustrationerne passer rigtig godt til historien og der er flere ting på hvert billede man kan snakke om.«
**** - Line Dalbro, (20.11.19)

»En som Hedvig er en rigtig fin billedbog om at ville redde verden, men at et lille skridt måske kan gøre det. Om venskab på trods af generationer og at se tingene fra en andens. Rigtig god bog af Mette Vedsø!«

Eva Lucia, reviews & literature (14.11.19)

»Jeg synes det er en rigtig god billedbog, der kan læses “bare” for det den er, som kikkes i for at nyde de flottefarverige tegninger og som nævnt også kan bruges som samtalebog. Så i min optik en billedbog med mange muligheder.«

**** - Ulla Weishaupt, Bogrummetwp.dk (27.11.19)

»Har du indskoling? Skal du klart læse “En som Hedvig” skrevet af Mette Vedsø. Det er en fantastisk billedbog, og der er så mange lag i bogen, så den giver anledning til gode samtaler.«

- My­classroomdk, Mette Ellingsgaard (30.11.19)

PRIS206,95 kr.
Ørkenfeber
Fra 8 år

Ørkenfeber

Po gjorde store øjne. ”Hvad ved du om det?”

”Ikke meget. Men jeg ved, at dronen kommer derfra. Fra Muren.”

Po slog en høj latter op. ”Muren?!” Triton tog et ordentligt sving til siden. ”Kom ikke og sig, at du tror på den gamle skrøne.”

I en udtørret verden, hvor vand er det dyrebareste af alt, klarer Po sig ved at fragte pakker for andre. Han har mistet sin eneste ven og lever et ensomt liv i sit store terrængående køretøj.

Så møder han Ina. Hun påstår, at der er en anden og frodigere verden bag Muren; og hun har i sinde at finde frem til den.

PRIS116,95 kr.