10 vigtige ting, du skal vide om Cormoran Strike

Kilde: www.robert-galbraith.com

Hvad end du er nybegynder i Robert Galbraiths krimi-univers eller bare lige vil have genopfrisket et par detaljer, inden du kaster dig over USTYRLIGT BLOD, får du her 10 facts om hovedpersonen i bestseller-serien.

Robert Galbraith er et pseudonym for J.K. Rowling, forfatteren til HARRY POTTER-bøgerne og DEN TOMME PLADS. Under navnet Robert Galbraith skriver hun krimiserien om detektiven Cormoran Strike. Her deler forfatteren selv 10 gode ting at vide om hovedpersonen.

1. Hans navn

Folk kommer tit til at kalde ham ’Cameron’, men navnet Cormoran stammer (ganske passende for den store helt) fra en kornisk kæmpe, der eftersigende boede på øen St. Michael’s Mount. Strike er moderens efternavn, og Cormoran har fået fortalt, at det har noget at gøre med majs…

2. Hans forældre

Strikes far er den berømte sanger Jonny Rokeby fra 70’er-bandet The Deadbeats, hvilket Strike sjældent fortæller folk. Hans mor var ’super-groupie’ Leda Strike.

3. Hans opvækst

Strike og hans søster, Lucy, voksede op i Cornwall hos deres tante og onkel, som har fungeret som reserveforældre.

4. Hans job

Strikes kontor ligger på Denmark Street i midten af London. Det er en gade fyldt med musikbutikker, hvor krimiboghandlen Murder One også lå oprindeligt. Strikes kontor ligger over 12 Bar Club (som i øvrigt findes i virkeligheden).

5. Hans lejlighed

Da vi i første omgang stiftede bekendtskab med Strike, sov han på en fold-ud-seng på hans kontor efter et brud med sin forlovede. Senere flytter han ind i en lille lejlighed.

6. Hans tid i trøjen og hans skade

Strike har en protese. Han mistede halvdelen af sit højre ben under en udstationering i Afghanistan, da hans bil blev ramt af en vejsidebombe. Han har stadig svært ved at være passager, når andre kører.

7. Hans berømmelse

Inden Lula Landry-sagen i GØGENS KALDEN var Strike kun kendt på grund af sin far. Hans efterforskning af topmodellens død gjorde ham berømt.

8. Hans yndlings-pub

The Tottenham på Tottenham Court Road, som har en fredfyldt victoriansk atmosfære med skinnende mørkt træ og messingbeslag.

9. Hans yndlingsøl

Doom Bar. Strike synes, den korniske øl smager af hans barndomshjem, fred og en tabt følelse af tryghed.

10. Hans assistent

Robin Ellacott. Hun ryger ind i biksen på en tidsbegrænset ansættelseskontrakt, men bliver hurtigt uundværlig. Hun er oprindeligt fra Masham i Yorkshire, men flytter til London med sin revisor-kæreste Matthew, som hun bliver forlovet med samme dag, som hun starter hos Strike.

Find alle bøger af Robert Galbraith her